Intuitiv spisning er ikke en slankekur - men hvad er det så?

Styrk dit forhold til mad med de 10 principper for intuitiv spisning

Intuitiv spisning bygger på 10 principper, der hjælper dig, som gerne vil slutte fred med mad og kvitte evigheds-slankekurene. Ved at tage principperne til dig, kan du styrke du dit forhold til mad, bevægelse og din krop.

 

Intuitiv spisning er en vægtneutral tilgang til mad og bevægelse, der vinder mere og mere frem herhjemme. Den evidensbaserede tilgang til intuitiv spisning består af 10 principper, der alle bidrager til, at du med enkle redskaber og en ændring af dine tankemønstre, kan slutte fred med mad og genoprette tilliden til din krop og dens signaler.

 

Vil du gerne lære om principperne for intuitiv spisning fordi du kæmper med at komme ud af overspisning eller følelsesmæssig spisning? Så kan du hente min gratis e-bog 3 genveje ud af overspisningens onde cirkel. I e-bogen giver jeg dig tre værktøjer til at bryde ud af overspisningens onde cirkel. Alle strategierne tager afsæt i de 10 principper for intuitiv spisning, som du kan blive klogere på i dette blogindlæg.

 

Hvad er intuitiv spisning?

Intuitiv spisning er en evidensbaseret tilgang til mad og spisning, som kombinerer spisepsykologi med viden om ernæring og kroppens fysiologi. Tilgangen er vægtneutral, hvilket betyder, at intuitiv spisning ikke er en slankekur. Det er heller ikke en sult- og mæthedskur, hvor du kun må spise når du er sulten og skal stoppe når du er mæt. Omvendt handler intuitiv spisning heller ikke om, at du bare skal spise igennem uden tanke på, hvad din krop fortæller dig.

 

Hvad er de 10 principper for intuitiv spisning?

 

Det lyder måske lidt forvirrende, så for at hjælpe dig med at navigere i dette, har skaberne af konceptet udviklet de 10 principper for intuitiv spisning. Disse principper kan lære dig, hvordan du lever et liv uden madstress og hvordan dine spiseoplevelser bliver nydelsesfulde. De 10 principper for intuitiv spisning kan ses som en guide for dig, der gerne vil slutte fred med mad og genoprette tilliden til din krop og dens signaler.

 

Nedenfor vil jeg gennemgå de 10 principper, som de er beskrevet i 4. udgave af bogen Intuitive Eating.

 

10 principper for intuitiv spisning

 

De 10 principper for intuitiv spisning

 

1: Afvis slankekursmentaliteten

 

Smid slanke-bøgerne og diæt-artiklerne ud. De giver dig bare et falsk håb om at tabe sig hurtigt, nemt og permanent.

Bliv i stedet for sur på den diætkultur, der promoverer vægttab fremfor sundhed, og på de løgne, som har gjort, at du har følt dig som en fiasko og en taber, hver gang en ny diæt ikke har fungeret for dig, og som gør, at du gang på gang tager alle de kilo på igen, som du ellers havde tabt dig. 

Tillader du dig selv at have et lille håb og bliver du hængende ved drømmen om, at en ny og bedre diæt eller kostplan måske lurer rundt om hjørnet, så forhindrer det dig i at være fri til at genopdage intuitiv spisning.

 

2: Respekter din sult

 

Respekter din sult ved at give din krop tilstrækkelig energi og kulhydrater. Ellers kan du måske udløse et ur-instinkt til at overspise.

Når du når det punkt, hvor du oplever overdrevet sult og alle dine intentioner om at spise moderat og opmærksomt glider i baggrunden, bliver de gode intentioner pludseligt irrelevante. 

Du skal genopbygge tilliden til dig selv og til mad. Det gør du ved at lytte til og respektere de første biologiske tegn på sult. 

 

3: Slut fred med mad

 

Det lyder måske åbenlyst, at det at slutte fred med mad er et skridt til intuitiv spisning. Ikke desto mindre skal du have det med i din forståelse for sundhed. 

Det handler om våbenhvile: Stop den madkamp, du har gang i. Giv dig selv tilladelse til at spise alt — og jeg mener ALT. Hvis du fortæller dig selv, at du ikke kan eller må spise nogle særlige råvarer, kan det føre til en intens følelse af afsavn. 

Det afsavn kan bygge sig så meget op, at det ender med ukontrollerbare cravings og til sidst til overspisning. 

Når man endelig ‘overgiver sig’ til de såkaldte forbudte madvarer, så bliver ens oplevelse med at spise så intens, at det resulterer i at du spiser som var det dit sidste måltid, efterfulgt af en overvældende skyldfølelse.

 

4: Udfordr mad-politiet

 

Råb ‘nej’ så højt, du kan, til de tanker i dit hoved, som fortæller dig, at du er ‘god’ og ‘dygtig’, fordi du indtager minimale kalorier. Eller til de ‘dårlige’ tanker der dukker op, fordi du spise et stykke chokoladekage. 

Mad-politiet holder øje med om du følger de urimelige regler, som diæt-kulturen har skabt. 

Mad-politistationen er fast forankret i din psyke — og ud af højtalerne på stationen råbes der negative provokationer, håbløse sætninger og skyld-fremkaldende indikationer. 

At jage mad-politiet væk er et vigtig skridt på vejen til at vende tilbage til intuitiv spisning. 

 

5: Opdag nydelsesfaktoren

 

Vi tager nu et kig til japanerne. De har nemlig visdommen til at have ‘nydelse’ som et af deres mål for et sundt liv. Det kunne Fødevarestyrelsen lære noget af.

I vores jagt på at overholde diæt-kulturen i den vestlige verden overser vi ofte en af de mest grundlæggende gaver i tilværelsen: Nemlig den fornøjelse og tilfredshed, der findes i selve spiseoplevelsen.

Når vi spiser det, vi virkelig har lyst til, i et miljø, som også er indbydende, så vil nydelsen være langt større og hjælpe til, at du føler dig mæt og tilfreds.

 

10 principper for intuitiv spisning

6: Mærk din mæthed

 

For at kunne respektere din mæthed skal du og din krop stole på, at du altid vil give dig selv den mad, du ønsker.

Lyt til din krops signaler, som fortæller dig, at du ikke længere er sulten, og som observerer tegnene, der viser, at du er tilpas mæt. 

Tag en pause midt i måltidet, og spørg dig selv, hvordan maden smager, og hvordan dit nuværende sultniveau føles. 

 

7:  Mød dine følelser med omsorg

 

Erkend først, at mad-restriktion — både den fysiske og mentale — i sig selv kan udløse et tab af kontrol, som kan føles som følelsesmæssig spisning. 

Angst, ensomhed, kedsomhed og vrede er følelser, vi alle oplever gennem hele livet. Vi har alle hver vores egen trigger, og vi har hver vores egen eftergivenhed over for andres krav og meninger. Mad løser ingen af disse følelser. 

Husk på at mad kan trøste på kort sigt, distrahere dig fra smerten eller endda ‘bedøve’ dig, men at mad ikke ikke problemet. I sidste ende bliver du nødt til at håndtere følelsens kilde. 

Find andre rare og venlige måde at løse dine problemer på.

 

8: Respektér din krop

 

Acceptér dit genetiske udgangspunkt.

Forestil dig hvis en person med en skostørrelse på 38 skulle squeeze sig ned i en størrelse 36. Det er både nyttesløst, ja, og ubehageligt, at have de forventninger til din kropsstørrelse. Det handler det om, at du respekterer din krop og din genetik, så du kan have det godt med hvem du er.

Det er hårdt at afvise diæt-mentaliteten, hvis du er urealistisk og kritisk overfor din krops størrelse eller form. 

Alle kroppe fortjener værdighed og kærlighed.

 

9: Nydelsesfuld bevægelse — Mærk forskellen

 

Glem militant træning. Prøv blot at være aktiv og mærk efter forskellen. Skift dit fokus til hvordan det føles at bevæge din krop, i stedet for den kalorieforbrændende effekt, som træning kan have. 

Hvis du fokuserer på hvordan du har det — som for eksempel fyldt med energi — kan det gøre forskellen for, om du ruller ud af sengen til en rask morgen gåtur, eller om du trykker på snooze-knappen. 

Har du brug for inspiration til, hvordan du giver slip på de gamle tanker om hvor meget bevægelse der skal til for at det “tæller”? I min gratis e-bog Sid mindre – og få mere bevægelse i hverdagen får du støtte til at slippe de gamle tanker om militant træning. Du får også 25 konkrete forslag til, hvordan du kan få mere bevægelse ind i din hverdag gennem små, nydelsesfulde bevægelses-snacks.

 

10 principper for intuitiv spisning

 

10: Respektér din sundhed med blid ernæring

 

Træf beslutninger omkring den mad du spiser, som respekterer både din sundhed og dine smagsløg.

Husk, at du ikke skal spise ‘perfekt’ for at være sund.

Du får ikke pludselig mangel på næringsstoffer eller bliver usund af en snack, et måltid eller en dags spisning. Det er, hvad du spiser konsekvent over tid, der betyder noget. 

Det, der tæller er dine fremskridt, ikke perfektion.

 

Har du brug for hjælp til at slutte fred med mad?

 

Så husk, at du også helt gratis kan hente min e-bog 3 genveje ud af overspisningens onde cirkel. I e-bogen giver jeg dig tre værktøjer til at komme ud af overspisning eller følelsesmæssig spisning. Alle tre genveje tager naturligvis afsæt i de 10 principper for intuitiv spisning.

Det er også vigtigt at forstå, at de 10 principper for intuitiv spisning ikke nødvendigvis skal arbejdes med i rækkefølge. Ingen kroppe eller mentale tilstande er ens: Derfor kan det godt være, at du skal arbejde mere med et punkt frem for et andet — det i sig selv er absolut ingen falliterklæring. Det er helt normalt, at vi har hver vores udfordringer. 

Det tager jeg højde for i mine 1:1 coachingforløb i intuitiv spisning, hvor du screenes for dine primære udfordringer inden opstart, så vi kan starte arbejdet netop dér hvor du – bevidst eller ubevidst – er mest udfordret. 

Mangler du hjælp til at lære at respektere din krop, din sundhed og dine smagsløg? Du kan komme i gang med det samme. Ansøg om en gratis og uforpligtende samtale i dag.

 

Kilde: Tribole, E. & Resch, E., 2020. Intuitive Eating – A Revolutionary Anti-Diet Approach. 4th edition. The United States: St. Martion’s Publishing Group.

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Intuitiv spisning er ikke en slankekur - men hvad er det så?