Konsekvenserne ved at leve af 1600 kalorier om dagen

Intuitiv spisning er ikke en slankekur – men hvad er det så?

Intuitiv spisning er ikke en slankekur, men derimod en vægtneutral, evidensbaseret tilgang med over 125 studier i ryggen. Tilgangen består af 10 principper, og den har til formål at give dig det bedste udgangspunkt for dig og dit forhold til mad og sundhed.

 

Intuitiv spisning er ikke en slankekur, hvor du kan tænke “jeg spiser, når jeg er sulten, og jeg stopper, når jeg er mæt”.⁠ 

 

intuitiv spisning er ikke en slankekur

 

Men hvad er det så? 

 

Intuitiv spisning bygger på 10 principper, og de hjælper dig, der gerne vil slutte fred med mad, evighedsslankekurene og til at handle rationelt i flere aspekter af dit liv.

 

Men lad mig liste principperne op først.

 

Intuitiv spisning bygger på disse 10 principper:

  1. Afvis slankekur-mentaliteten
  2. Respktér din sult
  3. Slut fred med mad
  4. Udfordr madpolitiet
  5. Opdag nydelsesfaktoren
  6. Mærk din mæthed
  7. Mød dine følelser med omsorg
  8. Respektér din krop
  9. Nydelsesfuld bevægelse — Mærk forskellen
  10. Respektér din sundhed — Blid ernæring

 

Blid ernæring handler om, hvordan fx. broccoli og chokolade naturligvis ikke er ens ernæringsmæssigt, men hvordan man kan indarbejde begge dele på en måde, der ikke handler om, hvad du “burde”, men derimod om hvad du har lyst til, hvad din krop har behov for og hvad der føles godt.

Det er listet som det 10. princip med fuldt overlæg, netop fordi det kan være svært at implementere ernæring på en intuitiv måde, før du har sluttet fred med mad. Ellers tager de gamle slankekurs-tanker hurtigt over.

 

Principperne giver dig en måde at lære at spise intuitivt, som hjælper dig med at integrere instinkter, følelser og rationelle valg. På den måde kan du slutte fred med de konstante tanker om mad. Den integration kaldes for Interoceptive Awareness.

 

Interoceptive Awareness — Spis det, din krop har behov for

 

Interoceptiv Awareness er evnen til at mærke, identificere, forstå og reagere hensigtsmæssigt på interne signaler.⁠ ⁠ ⁠

 

I dagligdagen gør det, at du bliver god til at vælge at spise det, din krop har behov for. 

 

At styrke den evne er ikke kun velegnet til at forbedre dit forhold til maden. Det giver også en klar fordel i forhold til at reagere hensigtsmæssigt i andre situationer, hvor du møder livsudfordringer. Du bliver nemlig i stand til at lave løbende justeringer baseret på, hvordan du har det indeni.⁠ ⁠ ⁠

 

Når du møder større livsudfordringer, gør en stærk Interoceptiv Awareness dig bedre i stand til at mærke og forstå dine følelser, og du kan reagere meget mere hensigtsmæssigt frem for destruktivt.⁠ ⁠ ⁠

 

interoceptive awareness

 

Fordele ved den evidensbaserede tilgang til Intuitiv Spisning

 

Sandheden er, at problemer med maden oftest er resultatet af skyld og skam over, at vi har udviklet en nødvendig overlevelsesmekanisme for at hjælpe os med at håndtere en ubalance et andet sted.

 

Det kan fx være en reaktion på stress, traume, ensomhed, depression, angst eller andre svære følelser, som vi ikke har værktøjer til at håndtere, eller som vi ønsker at blive distraheret fra.

 

I denne situation er mad ofte en lettilgængelig, effektiv form for selvomsorg. Og sammenligner man med andre former for overlevelsesmekanismer såsom alkohol, rygning, sexfafhængighed, stoffer og så videre, så er det at ty til mad for trøst og omsorg det mest selvkærlige valg, du kan tage.

 

Intuitiv spisning og følelser

 

Kæmper du med følelsesmæssig spisning, giver Intuitiv spisning dig værktøjerne til at udforske dette på en nysgerrig, respektfuld, selvkærlig og omsorgsfuld måde.⁠ ⁠

 

Desværre har diætkulturen dæmoniseret mad, og mange føler derfor skyld eller skam over at spise såkaldte “hyper-velsmagende fødevarer” eller over at spise på andet end glubende sult.

 

⁠Intuitiv spisning hjælper dig med at give slip på frygten for vægtøgning. 

 

Du kan også lære, hvordan du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise, så du endelig kan stoppe med at være afhængig af din viljestyrke og i stedet spise, når du er sulten. Du vil lære at give slip på skyld, skam, selvhad og dårlig samvittighed over noget, du har spist. Du bliver i stand til igen at mærke din krops signaler for sult og mæthed.

 

Kort sagt: Intuitiv spisning lærer dig at kommunikere med din krop igen.

 

 

 

Problemet ved at bruge Intuitiv spisning som en slankekur

 

Jeg forstår virkelig godt, at det kan være tillokkende at ignorere den del med at acceptere din krop og slutte fred med din vægt. 

 

Frygten for vægtøgning kan være stor, og du har måske ofte fantaseret om, hvordan dit liv vil ændre sig, og du vil få alt, hvad du drømmer om, når blot du taber dig først. 

 

Det absolut vigtigste skridt at tage for dig, der ønsker at slutte fred med mad, er at give slip på drømmen om vægttab. Intuitiv spisning er ikke en slankekur og din vægt er ikke problemet. Derimod lever vi i en kultur med fobi for tykke, og det betyder, at vi vil gøre rigtig meget for at stoppe med at være tykke eller undgå at være det. Det rammer både mennesker i små kroppe og mennesker i store kroppe og er en af årsagerne til, at mange har det så svært med mad.

 

Springer du skridtet med at give slip på drømmen om vægttab over, er der stor sandsynlighed for, at du ikke vil kunne give dig selv ubetinget tilladelse til at spise — og det er helt essentielt for, at du lærer at give slip på de negative følelser, du har udviklet omkring din krop og den mad, du spiser.

 

Hvis det er alt for stort et skridt at sige farvel til den drøm for evigt, så prøv om du kan lægge drømmen og vægttab “om på bagsædet” for nu. Så kan du altid finde det frem igen senere. Og begynd så dit arbejde med intuitiv spisning ved Princip 1, hvor du lærer hvordan slankekurs-mentaliteten ikke hjælper dig, men i stedet holder dig fanget i en ond cirkel.

 

Skal jeg hjælpe dig med de første par skridt til at slutte fred med mad ved at blive en intuitiv spiser? 

 

Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi tager udgangspunkt i dine behov, så du får gang i kommunikationen med din krop igen. 

 

Book samtalen nemt via min hjemmeside.

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konsekvenserne ved at leve af 1600 kalorier om dagen