Sådan undgår du overspisning i julen

Det lærte jeg i 2020 & fokuspunkter for 2021

Hvert år udvælger jeg nogle fokuspunkter for det kommende år. Det har været en tradition siden 2010 og jeg føler at det er en god rettesnor at have for det kommende år.

2020 blev som bekendt noget helt andet end jeg havde forestillet mig, og derfor blev de ting jeg lærte i 2020 også alt andet end hvad jeg oprindeligt havde noteret som mine fokuspunkter for året. Men det er vigtigt at være fleksibel og kunne tilpasse sig når tingene ikke udvikler sig som man havde tænkt. Jeg har i hvert fald lært mere i 2020 end jeg nogensinde havde forestillet mig på denne dag for 1 år siden!

 

Det lærte jeg i 2020 & fokuspunkter for 2021

 

 

1: At være tro mod mig selv

I 2020 blev jeg mere bevidst om mine egne værdier og jeg lærte hvordan det føles at være tro mod mig selv ved blandt andet at give slip på de ting og overbevisninger der ikke er i harmoni med mine værdier.

I 2021 vil jeg stræbe efter at fortsætte med at være tro mod mig selv og leve mit liv ud fra mine værdier – især min primære værdi om at hjælpe andre mennesker kommer fortsat til at fylde meget. Jeg vil fortsætte med at være 100% mig selv og oprigtigt have mig selv med i alt jeg gør.

2: At acceptere det jeg ikke kan ændre

2020 lærte mig at acceptere det jeg ikke kan ændre. Jeg føler, at det har gjort mig endnu mere fleksibel og tilpasningsparat og at det faktisk har gjort mig lykkelighere.

I 2021 vil jeg fortsætte med at have en fleksibel tilgang til livet og til hvordan jeg håndterer de bump jeg møder på vejen.

3: At sætte grænser

En stor del af mit liv har jeg bekymret mig så meget om hvad andre tænker og synes, at jeg har svigtet mig selv for at leve op til andres forventninger. Det tog mig lang tid at lære, at hvis nogen bliver vred over at jeg sætter grænser, så handler det ikke om at mine grænser er forkerte, men det afspejler at denne person ikke er et menneske jeg skal have i mit liv.

I 2021 vil jeg arbejde med at blive endnu bedre til at sætte grænser, uden at have dårlig samvittighed over det. At kunne sætte grænser hjælper mig med at være tro mod mig selv, og jeg har lært at det ikke nytter noget at svigte mig selv for at leve op til andres forventninger.

4: At lære og udvikle mig

2020 blev året hvor jeg kom tilbage på skolebænken, da jeg i september startede på Serviceøkonom uddannelsen på UCN som jeg læser online.

Samtidig blev det året, hvor jeg investerede fik læst over 30 (!)  non-fiction bøger om alt fra Intuitiv Spisning til marketing, investeringer og The Law of Attraction.

I 2021 vil jeg fortsætte denne udvikling, og jeg har planer om selvfølgelig at fortætte på mit studie og færdiggøre uddannelsen til Certificeret Intuitiv Spisevejleder samtidig med, at jeg vil blive ved med at opsøge ny viden når jeg har muligheden!

5: Bekæmpe diætkulturen

Èn af de bøger jeg læste i 2020 var “The Anti-Diet”.

Jeg anede ikke på forhånd at den bog ville blive så skelsættende for mig, men efter at have læst den kunne jeg ikke fortsætte ud af samme vej som tidligere (se punkt 1 om at være tro imod mig selv og mine værdier)

2021 kommer derfor også til at handle om at bekæmpe diætkulturen, og jeg håber og tror at jeg med min indflydelse kan så frø hos andre, så vi ved udgangen af 2021 er endnu flere der siger “nej tak!” til diætkulturen og sætter vores egne regler for hvordan vi vil leve og se ud.

 

Hvad lærte du i 2020 og hvad er dit fokus for 2021?

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ navnetraek_sort

No comments yet

No comments yet. Feel free to be the first one to leave a comment.

Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Previous post

Sådan undgår du overspisning i julen