10 gode grunde til at bevæge kroppen

Vægtproblemer? (i virkeligheden er din vægt ikke problemet)

Vægtproblemer? Det er ikke din vægt, der er problemet. Og når jeg nu skriver, at din vægt ikke er problemet, mener jeg, at din vægt virkelig ikke er problemet. Tillad mig at uddybe det.

 

Fitness-eksperter, læger og producenter af slankeprodukter og diætkulturen vil have dig til at tro, at en lavere vægt er den gyldne billet til selvkærlighed, lykke og succes her i livet.

 

Det. Er. Bare. Ikke. Sandt.

 

vægtproblemer 

 

Vægtens tal kan ikke gøre dig lykkeligere

 

Hvor mange gange har du tabt dig flere kilo eller endda endelig nået din ideelle vægt og stadig ikke kunne lide dig selv?

 

Måske fandt du endda ud af, at dine tanker om mad blev endnu mere intense undervejs i dit vægttab.

 

Jeg forstår det! Jeg boede selv dér i mørket i mange år. Udadtil var jeg fit og stærk, men indeni kæmpede jeg for at holde sammen på mig selv mellem hysteriske udbrud, søvnløse nætter og hemmelige overspisninger.

 

Vi er mange i samme båd. Og hvis du for eksempel er som mange af mine klienter, så er tallet på vægten dét, der afgør om din dag bliver god eller dårlig.

 

vægtproblemer

 

Derfor er vægtens tal ikke problemet

 

Du har ikke vægtproblemer.

 

Og årsagen er egentlig ret simpel: Din vægt er ikke problemet, fordi et forsøg på at ændre din vægt IKKE vil løse dine problemer.

 

En lav vægt vil ikke pludselig gøre dig glad eller få de konstante madtanker til at forsvinde — ja, eller fordi et forsøg på at ændre din vægt heller ikke vil få at dig til at føle dig godt tilpas, når du ser dig selv i spejlet.

 

Jo, måske på kort sigt. Men hvis du skal være helt ærlig overfor dig selv, hvor hurtigt forsvinder denne følelse af spænding og lykke så ikke?

 

Lad mig først og fremmest sige, at jeg ikke bebrejder dig umiddelbart ikke at acceptere, at vægten ikke er problemet. Vi lever i et samfund med en stærk tykfobi, som vi både internaliserer og mødes af, hver gang vi bevæger os ud i samfundet.

 

Jeg anerkender fuldt ud, at du kan have dårlige krops-dage og opleve at have udfordringer med din krop. Men mange af de følelser handler om konkrete ting, du kan handle på og løse, helt uden at et vægttab er påkrævet:

 

  • Hvis du har lår der gnider mod hinanden når du går rundt i bare ben, og giver irritation, så kan du prøve at smøre med en fed creme, glidecreme eller deodorant for at reducere friktionen. Du kan også overveje anti-gnidningsshortsstrømpebukser, nylonstrømper eller blot et par ‘bike shorts’.
  • Hvis maven eller brysterne er tunge og giver ubehag, så kan du investere i støttende undertøj og tøj i god kvalitet, der sidder godt og virkelig passer din krop og giver støtte de rigtige steder. Jeg har hørt meget godt om disse højtaljede trusser. Jeg anbefaler generelt, at du leder efter almindeligt undertøj i god kvalitet. Brug tiden på at finde noget med det rigtige snit til din krop og masser af støtte de rigtige steder, men undgå indskrænkende ‘shape wear’. Jeg finder i hvert fald personligt det sidste enormt ubehageligt.
  • Hvis du har smerter i dine led er fysisk aktivitet oftest en rigtig god løsning. Her er det vigtigt, at du starter helt stille ud. Det kan være svært, hvis fokus er på vægttab og kalorieforbrænding. Hvis du i stedet har fokus på at styrke din krop og bevæge dig på en nydelsesfuld måde, vil du opleve hvordan din krops muskler og led styrkes og kan holde til mere og mere.
  • Hvis du har en dårlig dag med negative tanker om dig selv og din krop, kan du bruge “og”-øvelsen som jeg beskriver i dette indlæg.

 

På trods af at specifikke løsninger som disse – og mange flere – findes, så fortæller samfundet os ofte, at det er tallet på badevægten, der er afgørende for vores sindstilstand. Det er svært at vriste sig fri af tanken om, at du har vægtproblemer og kan løse dem gennem et vægttab, på egen hånd.

 

vægtproblemer

 

Slut fred med din krop og din vægt

 

Men du finder først ro, når du indser, at det ikke handler om, hvordan du ser ud, eller hvor meget du vejer. Det det virkelig handler om om er hvordan du ser dig selv.

 

Føler du at din vægt og dit udseende er dét, der gør dig god nok og værdig som menneske? Eller modsat, at det er dét der holder dig tilbage?

 

Hvis du har læst min historie ved du allerede, hvordan jeg brugte 15 på at mit liv på at jagte et bedre selvværd gennem den perfekte krop, og hvordan det ledte mig ud i en spiseforstyrrelse og gjorde mig endnu mere usikker og kritisk overfor mig selv.

 

Først da jeg opdagede den vægtneutrale tilgang til sundhed og forstod at jeg er god nok, uanset hvad, kunne jeg frigøre mig fra kropshadet og styrke mit selvværd, uafhængigt af andre faktorer. Den åbenbaring har givet mig både en gejst og en mission om at hjælpe andre med at vriste sig fri af de vægtproblemer, vi tror, vi har. 

 

Ræk ud, hvis du har brug for hjælp. Det er okay at bede om vejledning fra nogen, der har gået vejen før dig, og som ved, hvordan du kommer sikkert igennem.

 

Er du nysgerrig på, hvordan jeg inspirerer og hjælper andre til at stoppe med overspisning eller stoppe med at leve et liv efter badevægtens regler?

 

Se mere her — hvor du også kan booke mig til en gratis og uforpligtende samtale om, hvad jeg kan hjælpe dig med. 

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

10 gode grunde til at bevæge kroppen