Derfor er en livsstilsændring også en slankekur

Det er usundt at være overvægtig! – Eller hvad?

I denne uge blev et kosttilskud markedsført som et nærmest magisk vægttabsprodukt af en influencer på de sociale medier.

 

Jeg nævner med vilje hverken firmaet eller influenceren i dette indlæg, for jeg ønsker ikke at dette skal være en kritik af enkeltpersoner eller et angreb på enkelte virksomheder.

 

Alligevel vil jeg dele information om produktet og virksomhedens udtalelser i anonymiseret form, for at forklare for hvorfor jeg skriver dette blogindlæg netop nu.

 

En kæmpe misforståelse om overvægt påvirker vores syn på sundhed

 

 

Produktet påstår, at kunne sænke den totale kalorieindtagelse med ca. 800 kcal dagligt ved at reducere fedtoptagelsen med 42% og sukkeroptagelsen med 46%. Desuden påstår produktet at kunne forebygge sult og overspisning.

 

Derudover markedsføres produktet af unge (slanke) influencers med hundredetusindvis af følgere som et middel til at “tabe de ekstra kilo”.

 

Der er så mange etiske dilemmaer ved ovensående at jeg næsten ikke vidste hvor jeg skulle starte med min kritik.

 

Og ærlig talt, så havde jeg besluttet at lade det fare. Jeg nævnte det kort på min story, og så var planen at komme videre i livet.

 

For heldigvis kunne jeg se, at vi er MANGE både sundhedsprofessionelle og “almindelige mennesker” der ikke falder for den slags misledende markedsføring og tvivlsomme produkter. Firmaet fik i forvejen en del kritik med på vejen for både deres produkt og markedsføring.

 

Der opstår så et endnu større problem

 

Der opstår desværre et endnu større problem, idet producenten forsøger at forsvare sit produkt og markedsføringsstrategi på de sociale medier.

 

Et problem så stort, at jeg føler mig nødsaget til, at komme med en kæmpe kritik af deres argumenter. For de bunder i en kæmpe misfortåelse skabt af kur-kulturen. En misforståelse med store negative implikationer for vores sundhed!

 

Formålet med dette blodindlæg er at udbrede kendskabet til hvad evidensen rent faktisk siger og at forklere hvorfor udbredelsen af denne misforståelse er direkte sundhedsskadelig.

 

Den store misforståelse om “overvægt”

 

I kommentarfeltet til et kritisk opslag om deres produkt fremhæver virksomheden, at deres markedsføring er helt acceptabel fordi:

 

Andelen af overvægtige voksne mennesker er over 51% – sygdomsbyrden i Danmark er mest belastet af overvægt og fedme. Andelen af alle danskere, uanset alder, med spiseforstyrrelser er under 0,005% – så fokus bør være på at knække kurven for overvægt.
– Producent af slankeprodukter

 

De 51% har de nok hentet fra Sundhedsstyrelsens rapport “Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017” fra 2018.

 

Her kan man læse at:

“Andelen af moderat eller svært overvægtige er steget fra 46,8 % i 2010 til 51,0 % i 2017. Stigningen er sket blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper.”
– Sundhedsstyrelsen, 2018

  ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

BMI på mellem 25-30 medfører lavere dødelighed

 

Problemet med at bruge de tal er bare, at “overvægt” i denne rapport er defineret som BMI >25

 

Og hvorfor er det problematisk?

 

Fordi der er god evidens for at let/moderat overvægt (BMI 25-30, og endda højere) er IKKE associeret med øget sygdom og dødelighed. Faktisk tvært imod!

 

En kæmpe gruppe mennesker (51% af Danmarks voksne befolkning!) sygeliggøres altså på et komplet misinformeret grundlag.

 

Der er lavet hundredevis af studier på området, og jeg vil starte med at fremhæve et systematisk review af K. M. Flegan et al. Studiet konkluderer, at overvægtige (BMI 25-30) har den laveste dødelighed sammenlignet med både undervægtige (BMI <18,5), normalvægtige (BMI 18,5-25) og svært overvægtige (BMI 30<)

 

Hvis vi kigger bare lidt dybere ned i tallene fra Sundhedsstyrelsens rapport fremgår det også, at blot 16,8% af Danmarks befolkning i 2017 havde et BMI over 30. Så argumentet med, at 51% af Danmarks befolkning er i overhængende fare for at overbebyrde sundhedsvæsenet pga. sygelig overvægt bliver pludselig meget tyndt.

 

Desværre fremgår det ikke af rapporten, hvordan BMI fordeler sig hos danskere med et BMI over 30. Men vi har god grund til at antage, at en signifikant andel af de 16,8% af befolkningen der i Sundhedstyrelsens rapport er “svært overvægtige” måske kun er få kilo over et BMI på 30, og dermed stadig falder indenfor et BMI på mellem 25-35.

 

Det er relevant, fordi et andet systematisk review lavet af H-W. Chang et al. undersøgte dødeligheden i relation til BMI hos mennesker med diabetes. Undersøgelsen konkluderer, at sammenlignet med normalvægtige (BMI 18,5-24,9) ses en lavere dødelighed hos både let overvægtige (BMI 25-29,9) og moderat overvægtige (BMI 30-34,9).
Derimod ses en højere dødelighed blandt både undervægtige (BMI <18,5) og svært overvægtige (BMI >35).

 

Sammenhængen mellem yoyo-vægt og øget dødelighed

 

Indtil videre har vi altså en ret god evidens for, at moderat overvægt ikke udgør en øget risiko for tidlig død. Ja faktisk hælder evidensen til, at det er sundere at være “let overvægtig” (BMI 25-30) end at være “undervægtig” (BMI under 18,5).

 

Vi kan her også rette en velbegrundet kritik til WHO for overhovedet at kategorisere mennesker med et BMI på 25-30 for overvægtige. Endnu et tegn på, at denne sygeliggørelse af sunde mennesker baseret på deres BMI er et kæmpemæssigt problem i hele verden. Der er behov for, at vi gør opmærksomme på, at det ikke er hensigtsmæssigt at kategorisere mennesker på denne måde.

 

I et andet studie af P. Diehr et al. undersøgte de sammenhængen mellem BMI og øget dødelighed hos en gruppe på over 4317 ældre (65-100 år) ikke-rygere. De fandt ingen sammenhæng mellem BMI og højere dødelighed. Derimod fandt de en højere dødelighed blandt de, der siden 50-års alderen havde tabt 10% eller mere af deres kropsvægt.

 

Det leder mig videre til den relativt store mængde af evidens der viser en sammenhæng mellem yoyo-vægt og øget dødelighed. I forbindelse med min uddannelse til certificeret vejleder i intuitiv spisning finder jeg denne forskning særdeles interessant. Jeg er ikke selv færdig med min egen gennemgang af litteraturen på området, men har alligevel valgt at medtage fire studier i denne gennemgang.

 

Det – efter min mening – mest interessant studie her, er et enormt (!) Sydkoreansk studie af M. K. Kim et al. med 6,7 millioner deltagere. Studiet viser blandt andet, at deltagere med store udsving i BMI over tid har en 53% højere risiko for tidlig død og en 14% øget risiko for hjernetilfælde og blodpropper, sammenlignet med deltagere med en stabil vægt. Dette ses uafhængigt af BMI ved udgangspunktet.

 

Samme sammenhæng finder yderligere tre studier af hhv. L. Lissner et al., S. N. Blair et al. og E.T. Peters et al.
Jeg gennemgår dem ikke yderligere her, men du kan finde dem i litteraturlisten nedenfor.

 

Så hvad er egentlig årsagens til samfundets sundhedsmæssige udfordringer?

 

Man kan således argumentere for, at samfundets stigende sundhedsmæssige udfordringer nok slet ikke skal løses ved at fokusere på at shame alle med højt BMI til at gå på slankekur.

 

Vi har ligesom også prøvet at få vægttab til at være løsningen på alle sundhedsproblemer igennem mange år, uden succes.

Hvis jeg skal fremhæve noget vigtigt som min uddannelse til fysioterapeut har lært mig, så er det, at hvis den behandling man udfører ikke har den ønskede effekt, selvom man prøver at justere sin behandling flere gange, så behandler man nok på det forkerte.

 

Det nytter altså ikke noget, at vi stædigt holder fast i at overvægt er skurken, når vi har evidens for det modsatte!

 

Selvom vi (og her taler jeg også om mig selv) i mange år har været af den opfattelse at overvægt er et stort problem for sundheden, så er det efterhånden grundigt modbevist. Vi er nødt til at indrømme, at vi tog fejl.

 

Hvis jeg på stående fod skal komme med en anden teori for hvorfor vi ser stigende problemer med sundheden i samfundet, så kunne det være, at årsagen skal findes i det pres og den diskrimination samfundet pålægger individer med en højere vægt. Og her taler jeg altså om “individer med en højere vægt” helt ned til et BMI på 25!

 

Dette pres medfører, at mennesker bliver desperate for at tabe sig, selvom de måske er helt sunde og raske og har en vægt, der passer deres krop helt perfekt.

 

Jeg har både personlig og professionel erfaring med konsekvenserne af denne diskrimination på enkeltindividers livskvalitet. Og jeg ved, hvordan følelsen af at være “usund”, fordi man er i den høje ende af BMI-skalaen kan lede ellers sunde individer til at prøve at kontrollere deres vægt på usunde måder.

 

Kan man overhovedet opnå varigt vægttab?

 

Det leder mig videre til en snak om hvorvidt det overhovedet er mulig for størstedelen af os at opnå et varigt vægttab?

 

Problemet et nemlig også, at selvom man kan opnå et vægttab på kort sigt er det næsten umuligt at opnå et varigt vægttab i mere end 5 år.

 

Vi har ret god evidens for, at op imod 95% af de, der aktivt prøver at tabe sig og opnår et vægttab, tager alt hvad de har tabt på igen indenfor 5 år. Skriv en kommentar nedenfor hvis du ønsker sådan en gennemgang af evidensen af succesraten for varigt vægttab (eller manglen på samme) og jeg vil sørge for, at sætte tid af til at skrive et blogindlæg om dette.

 

Opsummering: Er det usundt at være overvægtig?

 

Konklusioner:

Evidensen tyder på, at det ikke er usundt at være let til moderat overvægtig (BMI 25-30). Tvært imod.

Evidensen tyder også på, at det er usundt at have store udsving i kropsvægt (store variationer i BMI) igennem livet.

Evidensen tyder altså på, at en stabil vægt gennem livet er sundest. Uanset om udgangspunktet er et højere eller lavere BMI.

 

Hvorfor “overser” producenterne denne evidens?

Vægttabsindustien er en kæmpe industri, og der er rigtig mange penge i at fortælle folk, at de skal tabe sig, hvis man også kan levere løsningen.

 

Min teori er, at producenter af produkter såsom pulverkure og slankeprodukter aktivt vælger at “overse” evidensen for, at moderat overvægt i sig selv ikke er en risikofaktor for sygdom og øget dødelighed.

 

Dermed tager de et valg om aktivt at bidrage til yderligere stigmatisering af overvægtige og øger måske prævalensen af spiseforstyrrelser.

 

Alt sammen for at få fingre i dine surt tjente penge.

 

Det er i bedste fald misinformeret.


Og hvis man ved hvad evidensen tyder på, men vælger at ignorere det for at tjene penge, så er det uetisk!

 

Vi er nødt til at gøre op med kur-kulturens misforståede sundhedsopfattelse så vi endelig, langt om længe, kan få fokus på alt det der rent faktisk betyder noget for vores sundhed!

 

Og derfor er det vigtigt, at vi får spredt budskabet og kastet et bredt lys over hvad evidensen rent faktisk siger.

 

Del derfor meget gerne dette blogindlæg med nogen du tænker, kunne have brug for at få udvidet deres horisont.

 

Hvad tænker du selv? Del meget gerne din mening i kommentarfeltet. Men husk, at holde en god tone i debatten :)

 


 

Litteratur

1: K. M. Flegan et al., ‘Association of All-Cause Mortality With Overweight and Obesity Using Standard Body Mass Index Categories: A Systematic Review and Meta-analysis’, JAMA 309, No. 1 (January 2, 2013)

PMID: 23280227

2: H-W. Chang et al., ‘Association of body mass index with all-cause mortality in patients with diabetes: a systemic review and meta-analysis’, CDT vol 6, no 2 (April 2016)

PMID: 27054100

3: P. Diehr et al., ‘Body mass index and mortality in nonsmoking older adults: the Cardiovascular Health Study’, American Journal of Public Health, no. 4 (April 1998)

PMID: 9551005

4: M. K. Kim et al., Associations of Variability in Blood Pressure, Glucose and Cholesterol Concentrations, and Body Mass Index With Mortality and Cardiovascular Outcomes in the General Population’, Circulation 138, no. 23 (December 4, 2018)

PMID: 30571256

5: L. Lissner et al., ‘Variability of body weight and health outcomes in the Framingham population’, New England Journal of Medicine 324, (June 27, 1991)

PMID: 2041550

6: S. N. Blair et al., ‘Body Weight Change, All-Cause Mortality, and Cause-specific Mortality in the Multiple Risk Factor Intervention Trial’, ACP Journals 119, Issue 7 (October 1, 1993)

PMID: 8363210

7: E.T. Peters et al., ‘Changes in body weight in relation to mortality in 6441 European middle-aged men: the Seven Countries Study’, International Journal of Obesity 12 (December 19, 1995)

PMID: 8963353

8: Sundhedstyrelsen, ‘Danskernes Sundhed, Den Nationale Sundhedsprofil 2017’, 2018

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ navnetraek_sort

No comments yet

No comments yet. Feel free to be the first one to leave a comment.

Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Previous post

Derfor er en livsstilsændring også en slankekur