TIPS TIL EN SUND FERIE ⎮ Do's & Don'ts

DO’S & DON’TS EFTER FERIEN ⎮ Tilbage til hverdagen

I disse sommerferie-tider ser jeg rigtig mange, der giver helt slip og lever hver dag som var det deres sidste. Det resulterer i masser af overspisninger på ferien og gør faktisk, at du har svært ved at nyde ferien fordi det hele tiden handler om mad fremfor nærvær. Det med do’s & don’ts på ferien snakker jeg mere om lige her.

 

Hvad sker der efter ferien?

 

Om muligt ser jeg endnu flere, der efter ferien går på skrap kur for at tabe de uønskede kilo der har sneget sig på.

 

Efter en hel uge med grillmad, vaffelis og alkohol er motivationen til at ændre livsstil skyhøj!

 

Du hader hvad du ser i spejlet, fokuserer på dine deller og din dobbelthage og tænker, at alle andre fokuserer på de samme ting, når de ser på dig. Du væmmes ved tingenes tilstand.

 

Når du dyrker de negative tanker ryger selvværdet i bund og kontrol over maden og hård træning virker som løsningen på alle dine problemer. Når bare du bliver slankere, vil du ikke hade dig selv!

 

Det er her du beslutter at undgå bestemte fødevarer (ofte de “fedende” såsom sukker-, gluten-, kulhydrat- og fedtholdige fødevarer), kun spise “sund” mad og stoppe med at spise “usundt”, spise alt for få kalorier (1200 kalorier om dagen er en 5-årigs kaloriebehov!) og sætter et mål om at tabe mindst 1 kilo om ugen.

 

Problemet er, at det er urealistisk at tro, at du kan leve sådan resten af dit liv. En livsstil skal være realistisk og holdbar, selv på de dårlige dage! Og hvis du godt kan lide bland-selv-slik eller har en god appetit, så er ovenstående sandsynligvis ikke en god løsning for dig!

 

Derudover arbejder du ikke med selve hovedproblemet: Dine tanker om dig selv. Dit selvværd.

 

Hvis du flere år i træk har taget på i sommerferien kun for at gå på skrap diæt når du kommer hjem, for så at tage de tabte kilo på igen over julen, for så at tabe dem igen i Januar osv., så vil jeg hermed opfordre dig til at prøve noget nyt!

 

Problemet med yo-yo vægt er nemlig ikke kun, at de leder til vægtøgning over tid, men også at det ødelægger dit selvværd og giver dig et forstyrret forhold til mad.

 

Do’s & Don’ts Efter Ferien

 

Jeg har lavet en lille grafik over do’s & don’ts efter ferien, som kan minde dig om, hvad du kan gøre i stedet:

 

 

Tag et screenshot, print den ud og hæng den op på køleskabet eller et andet sted, hvor du ofte ser den!

 

Hvis du har brug for hjælp til at omstrukturere de negative tanker, så kommer her råd til at arbejde med dit selvværd. Hvis du har lyst til at dykke endnu dybere, så tilmeld dig mit gratis kursus “Elsk Dig Selv Til Vægttab” hvor jeg hjælper dig med at finde dit selvværd og opbygge et selvkærligt fundament.

 

5 tips til et bedre selvværd

 

  1. Omformuler negative tanker om dig selv (“jeg er ikke god nok”) til positive konklusioner (“jeg er god nok, fordi…”) og skriv dem ned på en liste over positive mantraer, du altid kan hive frem.
  2. Fokusér på det der går godt, nyd det og hold fokus på de ting der giver dig glæde og styrke.
  3. Tænk over hvad du kan sige til dig selv, som støtter og gavner dig. Find beviser på, at det er sandt og lav en liste over dine gode egenskaber inkl. hvorfor det er sandt
  4. Øv dig i at sætte grænser og sige fra. Hvis dine grænser konsekvent ikke respekteres, kan det være nødvendigt at bryde den usunde relation.
  5. Hvis du har meget svært ved at komme af med de negative tanker og adfærdsmønstre, så søg professionel hjælp. Alt efter hvilke udfordringer du kæmper med, kan professionel hjælp fåes gennem et personligt coaching forløb eller hos en terapeut.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ navnetraek_sort

No comments yet

No comments yet. Feel free to be the first one to leave a comment.

Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Previous post

TIPS TIL EN SUND FERIE ⎮ Do's & Don'ts