GUIDE: DE BEDSTE SKO TIL TRÆNING I 2023

Et simpelt og effektivt trick der forebygger forkølelsessår

Sidder du derude og er — ligesom mig — rigtig træt af hyppige udbrud af forkølelsessår, så bliver du SÅ glad for dette simple tip, der VIRKER!

 

Forkølelsessår var ikke noget, jeg selv havde haft, før det dukkede op i forbindelse med en vanvittig halsbetændelse, jeg fik i 2014. Derefter kom det måske 1-2 gange om året, hvilket var træls, men alligevel ret overskueligt.

 

forebyg forkølelsessår

 

I løbet af 2019 fik jeg det mere og mere hyppigt, og i slutningen af 2019 og starten af 2020 fik jeg et nyt forkølelsessår mindst én gang om måneden. Jeg var ved at blive VANVITTIG. 

 

Der er grænser for, hvor tit man har lyst til at tage medicin imod den slags, og selvom man både tager Aciclovir-tabletter og putter Aciclovir-creme på, når det begynder at prikke, så ender det jo stadig med at give et lille sår (i hvert fald hos mig)

 

forebyg forkølelsessår

 

Sådan forebygger du forkølelsessår — helt simpelt

 

Jeg fandt frem til, at forebyggelse af forkølelsessår kan være mere simpelt, end jeg nogensinde havde troet. 

 

For at finde frem til svaret skal vi forbi to bestemte aminosyrer: Arginin og Lysin.

 

De to aminosyrer skal der være balance imellem i kroppen. Det er åbenbart ret udbredt, at vegetarer og folk, der generelt indtager meget protein, har et højt indhold af Arginin i kroppen, da det findes i mange fødevarer — især vegetariske proteinkilder.

 

Jeg spiser ikke kød, men indtager stadig meget protein, og jeg får den vej igennem meget Arginin ind. Derudover drikker jeg ind imellem også pre-workout inden træning, som også indeholder Arginin.

 

Det er fint nok, hvis man samtidig har et højt indtag af Lysin. Problemet er, at Lysin er én af de aminosyrer, vi ikke selv kan danne. 

 

Hvis du — ligesom mig — kæmper med hyppige udbrud af forkølelsessår, kan det være, fordi dit indtag af Lysin gennem kosten simpelthen er for lavt sammenlignet med Arginin, der findes i rigtig mange fødevarer.

 

forebyg forkølelsessår

Et dagligt tilskud af 1000 mg. Lysin forebygger forkølelsessår

 

Slip af med forkølelsessår — balancen mellem Arginin og Lysin 

 

Når der er for meget Arginin i kroppen i forhold til Lysin, har forkølelsessår lettere ved at gå i udbrud. 

 

Det kan godt være at det er noget alle ved, men jeg ANEDE det ikke, før jeg læste om det på et forum for kostvejledere, som jeg er en del af.

 

Og fordi det er så svært at undgå at indtage Arginin, er det meget nemmere at supplere med et tilskud af Lysin. Effekten er den samme. 

 

Jeg har researchet mig frem til, at 1000 mg. Lysin pr. dag er passende og at der er tegn på, at det forebygger forkølelsessår.

 

Jeg har nu taget et dagligt tilskud af 1000 mg. Lysin i omkring tre måneder, og jeg har ikke haft ét eneste forkølelsessår siden. Inden jeg begyndte at tage det, havde jeg som sagt udbrud hver måned eller oftere! Det har altså været ekstremt effektivt hos mig.

 

Tippet er hermed givet videre, og hvis du også kæmper med forkølelsessår, er det bestemt et forsøg værd.

 

Jeg kunne ikke være mere tilfreds med resultatet, og jeg elsker, at det eneste jeg skal gøre for at slippe for forkølelsessår er at indtage en aminosyre. Gid, jeg havde vidst det før!

 

Hvis du også er træt af at kæmpe med tilbagevendende forkølelsessår, så kan du købe Lysin som kosttilskud lige her.

 

Update maj 2021:

 

Udover at dette tip hjalp meget, så har jeg senere taget et grundigt kig på hele min tilgang til mad og træning. Jeg opdagede, at mine tanker kredsede alt for meget om mad og at jeg bandt alt mit selvværd op på min krops udseende. Jeg har nu sluttet fred med mad, ændret hele min livsstil og måde at se sundhed på og får ikke længere forkølelsessår selvom jeg ikke længere tager et tilskud af lysin. Min rejse førte mig ud af forstyrret spisning og hen til intuitiv spisning, som du kan læse mere om her.

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GUIDE: DE BEDSTE SKO TIL TRÆNING I 2023