SÅDAN UNDGÅR JEG ÆDEFLIP & OVERSPISNING UNDER KARANTÆNEN

Giv slip på tanken om tilladt vs. forbudt mad (og tab dig!)

Denne blogpost sendte jeg i første omgang til mit ugentlige nyhedsbrev, og jeg fik simpelthen så meget positiv feedback på den mail at jeg tænkte, at jeg også ville dele den med mine læsere her på bloggen.

Hvis du både abonnerer på mit nyhedsbrev og læser med her på bloggen og du derfor allerede har læst dette indlæg, så kan jeg glæde dig med at jeg på onsdag deler en video hvor jeg viser ALT hvad jeg spiser i løbet af en dag, og taler om, hvordan jeg selv lærte at bruge tankeændringer til at spise intuitivt og slippe ud af overspisningens onde cirkel.

Jeg deler selvfølgelig denne video her på bloggen så snart den er oppe. Glæd dig!

Billedet er fra en gåtur langs stranden for nylig. Det har ikke noget med dagens blogindlæg at gøre, men lidt lyseblåt vand og palmetræer pynter jo altid :)

Nu til det dagens blogindlæg handler om…

Tidligere på ugen havde jeg en samtale med en af mine online klienter.
Hun startede for nylig i forløb hos mig, efter at have kæmpet med maden i mange år. Hun har arbejdet med andre coaches før, og været på mange kostplaner.

Målet med vores samarbejde er, at flytte fokus væk fra ideen om tillad vs. forbudt mad og skabe nye tankemønstre og vaner omkring maden, så hun kan få ro på de negative tanker og i stedet bruge energi på at opbygge mere selvtillid og selvkærlighed.

Det endelige mål er et vægttab på 20 kilo, men som så mange andre har hun forsøgt med slankekure og kostplaner i mange år uden succes. Hun har i stedet haft en typisk yoyo-vægt der svinger op og ned med 10-15 kilo. Efter eget udsagn saboterer hun sig selv med usund mad hver gang hun er inde i en god periode, og hun føler ikke at det er muligt at tabe sig, uden at have strikse spiseregler og følge en kostplan.

Kan du genkende det tankemønster?

I løbet af samtalen kom vi hurtigt ind på en typisk situation:

Hun har spist noget “forbudt” i løbet af weekenden, og hun er vred på sig selv!
Det er starten på en ny uge, og hun er klar til at gøre alt for, at det ikke sker igen.

Som coach er det min opgave at hjælpe hende med at ændre fokus og udvikle redskaber til at se situationen i et nyt lys og reagere anderledes næste gang. Men ikke – som mange måske ville tro – med forbud og restriktioner!

Det vil nemlig kun gøre problemet værre.

I stedet starter vi en proces der handler om, at slippe helt fri for ideen om at nogle fødevaer er forbudte eller usunde. Gennem denne proces vil hun opnå et varigt vægttab, i stedet for en yoyo-vægt.

Det er et eksempel på en del af denne proces jeg ville dele med jer i dag.

Denne klient er næsten lige startet hos mig, så det i får indblik i, er en af de første coaching samtaler vi har omkring hendes spisemønstre.
Jeg har selvfølgelig spurgt min klient om lov til at dele vores snak. Jeg har dog lovet, at hun kan forblive anonym, så jeg deler ingen personlige detaljer. Vi kalder hende Anette, men det er ikke hendes rigtige navn.

 

Sådan giver du slip på tanken om tilladt vs. forbudt mad

 

Anette:

Hej Amanda. Nu skal du høre. Jeg har simpelthen bare haft en rigtig skod weekend. Jeg spiste en stor pose Kim’s chips og en hel plade Marabou på sofaen i går aftes. Det er virkelig frustrerende! Hvad kan jeg gøre for, at det ikke sker igen?

 

Mig:

Hej Anette. Sikke noget! Jeg har selv været i samme situation, og jeg forstår hvor frustrerende det føles. Lad os prøve at dykke lidt hvad det er der sker, så vi kan forstå hvorfor du handler som du gør. Er det okay med dig?

 

Anette:

Ok, det lyder godt, lad os det.

 

Mig:

Nyder du det hele vejen igennem, når du spiser en pose chips og en plade chokolade?

 

Anette:

Jeg nyder måske den første halvdel af det. Resten kører jeg bare ind uden at tænke. Jeg sad med familien som spiste det, og jeg tænkte at jeg bare ville tage 1 stykke. Men det er som om jeg mister kontrollen så snart jeg tager en bid. Når jeg først begynder så stopper jeg først, når posen er tom. 

 

Mig:

Hvad er det ved chips og chokolade, du godt kan li’?

 

Anette:

Jeg ved det faktisk ikke… Jeg plejede at være meget disciplineret med min kost, og det føles faktisk rigtig godt når jeg holder mig helt væk fra chips og chokolade. Men nogen gange vil jeg også bare gerne slappe af og spise lidt chokolade når resten af familien spiser det. Men jeg ved jo godt at det er gift for kroppen og jeg ikke burde røre det.

 

Mig:

Hvorfor synes du, at det er gift for kroppen?

 

Anette:

Fordi det indeholder for mange tomme kalorier, fedt og sukker. Og det passer bare ikke ind når jeg prøver at tabe mig.

 

Mig:

Så det er fordi det indeholder for mange tomme kalorier, at det er gift for kroppen?

 

Anette:

Ja, for mange tomme kalorier gør det svært at være i kalorieunderskud.

 

Mig:

Tror du det er muligt at blive ved med at spise chokolade og chips og stadig være i kalorieunderskud?

 

Anette:

Måske, hvis jeg kan kontrollere hvor meget jeg spiser og stoppe når jeg har spist en lille smule, men det er det jeg har problemer med. 4-5 dage om ugen spiser jeg en protein muffin eller noget i den stil hver dag og det fungerer fint. Men så kommer weekenden hvor jeg kommer til at overspise sukker og junkfood.

 

Mig:

Hvad tror du ville ske hvis du spiste en lille smule slik eller chokolade hver dag?

 

Anette:

Det lyder spændende og lidt skræmmende. Det har jeg aldrig prøvet før. Men det er jo det jeg gerne vil kunne.

 

Mig:

Jeg ved at tanken kan være lidt skræmmende. Vi kunne prøve i en uge som et eksperiment, hvis du har lyst? Når mærker at nydelsen er ved at aftage og du alligevel har lyst til at spise mere, så mind dig selv om at du gerne må få mere – i morgen. 

 

Anette:

Okay, det vil jeg gerne! Skal jeg skrive ned hvad jeg spiser hver dag i den uge?

 

Mig:

Det må du gerne. Det kan hjælpe dig med at blive mere bevidst og nærværende, at skrive ned hvad du spiser og hvor meget. Skriv også gerne ned hvilke tanker du har undervejs og hvilke følelser der dukker op.

 

Anette:

Okay, det vil jeg gøre. Jeg vil virkelig gerne have et mere balanceret forhold til maden og ikke leve super sundt en uge og overspise den næste uge. Jeg kommer ingen vegne og det er virkelig hårdt rent mentalt.

 

Mig:

Det forstår jeg godt! Er det et bestemt tidspunkt på dagen, at din overspisning starter?

 

Anette:

Det er som regel når jeg kommer hjem fra arbejde ved 4-5 tiden. Eller i weekenden når jeg skal til et familiearrangement eller slapper af med familien om aftenen.

 

Mig:

Ah okay. Tror du, at du kan spise et rigtigt måltid omkring det tidspunkt, så du er tilpas mæt og ikke bare spiser chips og chokolade fordi du egentlig er sulten?

 

Anette:

Jeg kan prøve at spise en skål skyr med frugt eller bær?

 

Mig:

God ide! Du kan også tilføje lidt havregryn og nødder eller frø så det bliver et mere balanceret måltid. Kombinationen af protein, fedt og kulhydrat gør, at det mætter rigtig godt og længe.

 

Anette:

Det vil jeg gøre! Er der andre ting jeg kan gøre for at stoppe cravings?

 

Mig:

Skal jeg dele nogle værktøjer med dig, som du kan bruge når dine cravings opstår?

 

Anette:

Det må du meget gerne.

 

Mig:

Okay. Når du mærker en craving så stop op og spørg dig selv om følgende:

  • Er jeg tørstig?
    Hvis ja: Hvordan kan jeg få drukket nok i løbet af dagen?
  • Er jeg sulten?
    Hvis ja: Hvad jeg kan spise som mætter?
  • Er jeg ked af det, sur eller vred?
    Mærk hvilke(n) følelse(r) du har når du oplever cravings. Skriv dem ned. Hæng sedlen et sted hvor du ser den, og skriv ned hver eneste gang du oplever en craving. Er der et mønster?

 

Anette:

Jeg er rigtig dårlig til at få drukket nok i løbet af dagen. Måske det også spiller ind. Tusind tak! Jeg vil starte i morgen og holde dig opdateret!

Kan du genkende Anette’s tanker og spisemønstre fra dig selv?

Hvis du kan, så håber jeg at vores samtale giver dig inspiration til, hvordan du selv kan komme ud af overspisningens onde cirkel ved at fjerne ideen om “tilladte” vs. “forbudte” fødevarer.

Hvis du har brug for personlig hjælp til at få et bedre forhold til maden én gang for alle, så har jeg enkelte ledige pladser på mit 1-til-1 online forløb!

Du kan ansøge om en af de få ledige pladser til online coaching på min hjemmeside.

Husk at antallet af pladser er begrænset, så kontakt mig i dag hvis du vil være sikker på at få en plads i denne måned.

Solskinshilsner fra Dubai

navnetraek_sort

No comments yet

No comments yet. Feel free to be the first one to leave a comment.

Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Previous post

SÅDAN UNDGÅR JEG ÆDEFLIP & OVERSPISNING UNDER KARANTÆNEN