Ny udfordring: Yoga Challenge

Power Yoga for Love

img_4232

For English: Choose your language by clicking on the “translate” flag in the top right corner of your screen.

– – – – – – – – –

Efter et par travle dage med masser af arbejde holder jeg fri i dag, og jeg fandt endelig tilbage til yogamåtten… Jeg vidste på forhånd at det var for ambitiøst for mig at skulle lave yoga hver dag i 30 dage, så har det helt fint med, at der er gået 2 dage imellem. Det blev i dag til en 25 minutters vinyasa session. Se videoen her.

Det var midt på dagen og knap 40 grader varmt, så jeg tog min måtte med ud i haven og placerede den i skyggen. Med en lille brise ind imellem var det helt perfekte forhold til denne session, som var mere mild i sværhedsgrad, uden at føles let.

img_4228

Jeg følte mig mere smidig og stærkere i dag end til min første session i tirsdags. Jeg ved ikke om det var pga. varmen, mere søvn eller en kombination af det hele, men det var i hvert fald en god fornemmelse.

Efter træning blev det til en lækker salat med laks, quinoa, grønne grøntsager, en lille håndfuld blåbær og 1/2 æble skåret i tern. Nappede også en Cola Zero. Der skal heller ikke gå alt for meget yoga og helse i den, jo! ;)

img_4231

Nu vil jeg så småt pakke mine ting sammen og køre hjem i min egen lejlighed. Jeg har passet hund og hus for min veninde da hun er i Danmark, men nu er det tid til at vende snuden hjem til min lille studio lejlighed. Det har været skønt at bo i et stort hus med have i nogle dage, men jeg glæder mig også til ikke at skulle løbe og og ned ad trapperne hver gang jeg har glemt noget på den anden etage, haha!

Senere i aften skal jeg ses med smukke Sofia, som i måske kender. Hun bor også her i Dubai for tiden :) Det er altid så hyggeligt at møde de andre bloggere, og det er jo intet mindre end fantastisk, når det kan lade sig gøre selvom man er flyttet 5-6000 km. væk hjemmefra!

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny udfordring: Yoga Challenge