Tanker om mad

Ny udfordring: Yoga Challenge

For English: Choose your language by clicking on the “translate” flag in the top right corner of your screen.

– – – – – – – – –

Noget jeg vist ikke har fået nævnt her på bloggen er, at jeg i forbindelse med lidt at have mistet lysten til træning i fitnesscenteret er begyndt at mærke min gnist for yoga vende tilbage…

Længe før jeg startede bloggen, før jeg begyndte at løbe, før jeg blev syg, før jeg fandt styrketræningen… Ja, der var jeg glad for yoga. Jeg gik til Vinyasa yoga i FitnessDK Adelgade hver torsdag aften i en lang periode, og supplerede ind imellem med Ashtanga og Hatha.

Siden dengang har jeg med jævne mellemrum taget en yogatime hist og pist… Jeg har dog aldrig fundet en instruktør jeg var ligeså glad for, som hende Mia der underviste i Vinyasa i FitnessDK om torsdagen for 10 år siden. (Og hey, hvordan gik der lige 10 år?!)

Siden jeg flyttede til Dubai er det kun blevet til én enkelt bikram-time, men jeg har hele tiden haft intentioner om mere, og har også kigget rundt på diverse yoga studios, for at finde et hold der passer mig. Det er bare svært med mine arbejdstider, for start set alle hold ligger i de timer, hvor jeg har klienter.

Jeg havde derfor besluttet, at jeg til at starte med ville finde en lille 20-minutters video sekvens, som jeg kunne lave first thing når jeg står op om morgenen.
Det er en praksis jeg ville til at indføre som en god start på dagen, inden jeg skal ud i bilen og sidde.

Valget er faldet på dette lille hatha-flow, som jeg så småt vil til at indføre om morgenen. Til at starte med er målet at få det gjort om morgenen 2 gange om ugen.

I samme omgang faldt jeg så over DoYogaWithMe.com‘s 30 Day Yoga Challenge.

Og her til aften rullede jeg så måtten ud, og gennemgik den første workout: “Back to the Mat“… Og hvor var det dog dejligt at være tilbage på måtten! Niveauet var passende men udfordrende, og det var så lækkert at arbejde med åndedræt, styrke og smidighed igen. Videokvaliteten var høj og underviseren god. Og hvor er det praktisk, at det er noget jeg kan lave herhjemme, når jeg har tid!

Jeg valgte at tage workouten på intermediate (let øvet) niveau, men der er både en begynder og en let øvet workout til alle 30 dage.

Om jeg lige vil tage det som en 30 dages challenge ved jeg ikke. Jeg tror det er bedst for mig, at tage den lidt med ro stadig. Men jeg vil i hvert fald prøve at komme igennem et par sessioner om ugen, så kroppen stadig holdes i gang. Her til aften kunne jeg mærke lykkefølelsen brede sig i kroppen. Jeg elsker at bevæge mig, men min krop og mit sind trænger altså til noget andet end power og tunge vægte. Fokus på mig selv, mit åndedræt og øjeblikket, det er vist mere det der tiltaler mig lige nu.

img_4186 img_4187

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tanker om mad