Noget er forandret i mig…

For English: Choose your language by clicking on the “translate” flag in the top right corner of your screen.

– – – – – – – – –

Jeg har forandret mig. Det er efterhånden ret sikkert. På en eller anden måde, var det nok flytningen til Dubai der udløste det. Siden jeg kom herned har jeg kæmpet imod det, forsøgt at vende tilbage til mine vante vaner og rutiner. Men lysten har ikke været der. Og den er endnu ikke kommet tilbage.

Jeg har gransket mit inderste for at finde frem til, hvad der har ændret sig. Jeg kan ikke sætte fingeren på det, men noget indeni mig er bestemt skiftet. Måske er det blot fordi jeg ikke længere er 22 år, og har brug for den bekræftelse det gav, når der var styr på kroppen og jeg udstrålede “fitness” og selvtillid. Og det, at bryde ud af de vante rammer gjorde, at jeg endelig kunne give slip. Måske fordi min livsstil i alle de år, har gjort at jeg har udviklet mit selvværd nok til, at det ikke gør noget at mine lår ikke er helt glatte og at min røv ser stor og blød ud.

Jeg har åbenbart ikke længere brug for en six pack. Jeg vil meget hellere bruge min energi på at udvide min horisont, mine relationer og arbejde på nogle ting i forhold til hvad der er indeni og hvad jeg udtrykker. Jeg arbejder pt. meget med mine madvaner og mine tanker omkring det jeg spiser. Det vil jeg helt sikkert vende tilbage til i et senere blogindlæg, for det er en ret interessant (og skræmmende) rejse jeg har begivet mig ud på.

Men det er ikke hvad dette indlæg handler om… Jeg sidder og tænker imens jeg skriver det, i håber om, at det på en eller anden måde kan give mig svaret på hvad der er sket.

Måske er en del af grunden, at Dubai byder på så mange fantastiske muligheder og oplevelser som bare ikke kan lade sig gøre, hvis fokus er indadvendt og mine tanker kredser om hvor meget jeg skal træne og hvad jeg skal spise… Mine oplevelser denne weekend er et godt eksempel:

I fredags blev jeg af en klient inviteret til middag på familiens restaurant ved Dubai Creek. Jeg prøvede en masse spændende, lokale retter. Super lækkert, men ikke ligefrem kalorielet mad ;) Til gengæld havde vi en spændende samtale over middagen. Jeg lærte ting og fik udvidet mit verdenssyn en lille smule mere. Min klient er en utroligt fascinerende ung kvinde som blandt andet har en velgørenhedsorganisation der hjælper der familier i Dubai, der ikke er godt stillet rent økonomisk. Hun gør et kæmpe og helt fantastisk arbejde, samtidig med at hun også studerer, er en del af militæret og arbejder med talentudvikling for regeringen. Jeg elsker at have lærerige samtaler med mennesker der har dybde og brænder for det de laver, og det må man bestemt sige, at Aisha gør!
Restauranten hedder forresten “Zaman Awal Restaurant” og er bestemt et besøg værd, hvis man kommer forbi Dubai og ønsker at spise en traditionel middag i selskab med de lokale.

I lørdags blev jeg så inviteret med på fisketur… En fisketur der pludselig endte med, at vi sejlede til Moon Island (Dubai’s kronprins’ private ø) hvor vi blev inviteret på frokost hos en Sheikh, på hans private yacht. Menuen stod på fisk, ris, grønt og friske dadler.
Efter frokost tog vi ud på havet fiskebåden igen og her fiskede vi indtil efter solnedgang. Vi fangede massevis af fisk, og inden vi sejlede hjem blev der stillet pizza & tiramisu frem, så vi ikke skulle sulte på hjemturen, der tog omkring 45 minutter. Jeg fik også en hel fisk med hjem. Den liggr i min fryser nu, og jeg ved ikke heeeelt hvad jeg skal gøre med den, haha! Måske jeg inviterer min veninde forbi til en barbeque en af dagene… :)

Dette er oplevelser fra denne weekend, men mange af mine dage og weekender udvikler sig på lignende måder… Og når jeg en dag er færdig med mit eventyr i Mellemøsten og vender hjem (medmindre jeg møder en flot ung Sheikh og bliver giftet bort inden.. Man har jo lov at drømme!) så er det minder som disse jeg vil have med mig.
Måske er årsagen til min ændring, at jeg ubevidst føler jeg er her på lånt tid, og vil have det hele med? Som en slags ultra-lang (arbejds)ferie. Det er nok det bedste svar jeg kan komme op med her til aften.

En six pack kan jeg sgu altid få, hvis det en dag bliver en lyst og et behov igen. Lige nu ser formen således ud, og hvis jeg lige tager de kritiske briller af engang, så er jeg faktisk ret glad og tilfreds <3

Men hvem og hvad er jeg egentlig, når jeg ikke kun er “Fitness Amanda”?

Jeg har på ingen måde planer om at stoppe med at træne og spise sundt (eller at blogge om det) men når man udvikler sig væk fra noget, så tænker jeg, at man nødvendigvis må komme tættere på noget andet. Hvad det er, det ved jeg ikke helt endnu.