Turist for en dag #Dubai

JEG FLYTTER HJEM! *APRILSNAR*

For English: Choose your language by clicking on the “translate” flag in the top right corner of your screen.

– – – – – – – – –

*Indlægget her er skrevet som en aprilsnar i anledning af 1. april. Jeg har ingen planer om at flytte fra Dubai lige foreløbig.*

Det har ikke været en nem beslutning, og jeg ved ikke, om det er noget jeg kommer til at fortryde… Men i dag er papirerne underskrevet og det er endelig officielt: Jeg har sagt mit job i Dubai op, og flytter tilbage til Danmark!

Selvom jeg har været utroligt glad for min tid i Dubai, har jeg haft rigtig meget hjemve, og efter en lang snak med min mor er jeg nået frem til, at mit liv er i Danmark og ikke i Dubai. Efter over 9 måneder føler jeg, at jeg har givet det en reel chance, men jeg er simpelthen bare for langt væk.

Rent praktisk er der rigtig mange ting der skal gå op nu. Den næste måned skal bruges på at afvikle alle mine skønne klienter her i Dubai, og jeg skal finde ud af, hvad jeg gør med bolig hjemme i Danmark. Jeg har jo fremlejet min lejlighed til min lillebror i 2 år, og umiddelbart har vi aftalt, at jeg så flytter ind i det ene værelse “hos ham” i, hvad der jo egentlig er min lejlighed. Men jeg skal have det hele på plads med min boligforening, for reglerne om den slags er lidt kringlede.

Det bliver hårdt at forlade det gode vejr, strandene og alle mine nye venner, ligesom jeg er ked af at forlade Revolution Fitness, som jeg har været rigtig glad for at arbejde for. Men i mit hjerte ved jeg, at jeg har truffet den rigtige beslutning. Jeg hører hjemme i København, Danmark. Og sådan er dét!

Vi ses derhjemme om en måneds tid, jeg glæder mig til de mange gensyn! <3

photo-17-12-2016-12img_3630 fullsizerender-2 skaermbillede-2017-02-05-kl-11-54-41 dsc014021

4 Kommentarer

  • Simone

    Selvom jeg lige nåede at tænke yeeeeees. Så kan man også godt lave aprilsnar fra Dubai? 😜😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda Louise

      Det kan man nemlig! ;) <3 Havde ellers været fantastisk med gensyn! :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Ja! Men gensynet kunne også være til træning i Dubai, når jeg lige får pengene til en lille ferie 👏😘😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda Louise

      Uuuuuh ja, NU snakker vi! Kunne være såååå fedt! :D Kom kom! :D

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Turist for en dag #Dubai