Dagens træning: Glutes & abs

“Tanker om kost og træning skal ikke længere fylde hvert sekund!”

1

For English: Choose your language by clicking on the “translate” flag in the top right corner of your screen.

– – – – – – – – –

Hvad der er rigtig på ét tidspunkt i livet, bliver ikke nødvendigvis ved med at være det… Man udvikler sig og får nye interesser og prioriteter. Heldigvis for det!

Siden begyndelsen af 2012, da jeg første gang besluttede at stille op i bikini fitness, har mit liv i høj grad drejet sig om træning. Først kun som hobby men fra sommeren 2012 også professionelt, da jeg startede på fysioterapistudiet og året efter fik arbejde som personlig træner.

Jeg har haft nogle gamle issues at arbejde med, blandt andet en tendens til at (over)spise med mine følelser, noget jeg især udviklede i årene op til at jeg måtte sygemelde mig med angst og stress i 2011. Læs hele min historie og baggrunden for bloggen her. Derfor har min vægt været meget svingende, men mit fokus altid været på mere eller mindre samme sted… I mere end 5 år, har både mit personlige og professionelle liv altså drejet sig om sundhed, kost og træning. Det har været en altopslugende interesse med fysioterapi-studiet, fitnessbloggen, arbejde som personlig træner & online coach. Det hele krydret med diæter og 3 konkurrencer i bikini fitness…

dsc014021

Men det sidste års tid, har mine prioriteter ændret sig. Jeg er ikke længere studerende eller selvstændig, og min hverdag er meget travl med lange arbejdsdage og masser af skønne klienter. Jeg elsker at hjælpe mine klienter med at finde ud af, hvordan de kan opnår deres mål og leve en sundere livsstil, og denne approach til mine klienters sundhed, har smittet af på hvordan jeg gerne selv vil have det. Sundhed skal være nemt!

Tanker om kost og træning skal ikke længere fylde hvert sekund i mit liv! Men jeg vil stadig gerne være slank, fit og sund.
Så hvordan får man det til at gå op, i en travl hverdag?

Jeg vil jo også gerne kunne gå ud med mine venner, tage ud og spise med en date eller springe en træning over, hvis jeg føler, at det er det min krop har brug for. Tidligere er det ting jeg har fravalgt til fordel for træningen, men der hvor jeg er i mit liv lige nu, er det bare ikke dét værd.

Jeg indså for snart et godt stykke tid siden, at det er sådan jeg har det. Men jeg har virkelig kæmpet med mig selv for, at komme tilbage i det mindset jeg engang havde! Og ind imellem, så dukker det op igen. Men det er en kamp og varer ikke ved. Min lyst til træning er minimal. Jeg kommer afsted mindst 5 gange om ugen, og ind imellem har jeg nogle virkelig gode træninger, men andre gange skal jeg slæbe mig i træningscenteret og jeg kigger på uret en gang minuttet for at se, hvornår jeg kan tillade mig at gå hjem igen…

17554912_10154462065069632_482809192_n

WHAT TO DO?!

Træning:
Min løsning har været at starte på et nyt træningsprogram, som sammenlagt kun tager 40 minutter.
Det supplerer jeg så med almindelig styrketræning og/eller cardio, når lysten er til det.

Jeg træner om morgenen kl. ca. 06:30-07:30. Det er her jeg har allermest motivation og lyst til at give den gas. En anden fordel er, at så er det klaret, og jeg kan fokusere resten af min energi på mine klienter, mine venner og alt det andet jeg gerne vil bruge tid på.

Det lyder måske som en kamp, men træningen er faktisk mit mindste problem. Overordnet, så kan jeg godt lide at træne. Jeg ved, at det er noget jeg skal gøre resten af mit liv, af hensyn til min mentale sundhed. Jeg trives ikke rent mentalt, når jeg er inaktiv i en længere periode. Og træning er så meget en vane, at jeg nok skal komme afsted, uanset om jeg har lyst eller ej. Og efterfølgende har jeg det ALTID godt.

Kost:
Kosten er det svære for mig. Jeg har altid brugt mad som hygge og tryghed. Når jeg er stresset, så slapper jeg allerbedst af når jeg spiser. Når jeg er glad, har jeg lyst til at spise. Når jeg er ked af det har jeg lyst til at spise. Når jeg hygger mig, har jeg lyst til at spise.

Det har været en mangeårig kamp, at slippe ud af. Jeg er ikke fri for det endnu, men jeg har det under kontrol. Jjeg kan godt udskyde mit behov for at give efter for en craving eller stoppe med at spise, når jeg er mæt.
Det er ikke altid jeg gør det, da der er situationer hvor jeg føler at jeg fortjener at spise lige som jeg vil, men jeg ved, at jeg kan. Nogle gange går det galt, og jeg spiser mere end jeg føler at “jeg burde” men jeg går ikke og holder fast i den dårlige samvittighed, og jeg straffer ikke mig selv dagen efter.

I det hele taget, så tænker jeg ikke så meget på mad længere. Det er meget befriende, men har også give lidt problemer, da jeg derfor helle ikke gider food preppe. Og når man som jeg kører rundt i en bil i timevis hver dag med et stramt program, er man ret afhængig af, at have noget mad klar.

I en periode havde jeg bare havregrød med proteinpulver, frugt og nødder med. Jeg elsker nemlig havregrød, og det var nemt! Men det blev også lidt for kedeligt, og jeg savnede at få kød og grønt til daglig.

Så begyndte jeg at købe nogle færdigblandede salater i supermarkedet, og det fungerede også ret godt. Men jeg er ikke så god til at spise det samme hver dag, så det var heller ikke helt optimalt.

I begge ovenstående perioder, spiste jeg udover mine hovedmåltider, lige hvad jeg havde lyst til. Oftest sundt, men skulle jeg i biografen, så spiste jeg gerne caramel popcorn og inviterede nogen mig og at spise, så bestilte jeg også bare det jeg havde lyst til.

Det sjove var, at jo mere frihed jeg gav mig selv, jo mindre var min appetit og jo mindre havde jeg lyst til kage, chokolade, burgere osv.

En ret vild opdagelse at gøre, efter over 5 år hvor dan slags fødevarer har været meeeeeget fristende, og noget jeg ikke kunne røre uden at overspise.
Siden jeg påbegyndte mit fitness-liv har jeg altid bare sørget for helt at undgå fødevarer der gjorde, at jeg “mistede kontrollen”.

Under min diæt frem imod Loaded Cup cuttede jeg eksempelvis både burgere, fries og slik/chokolade/kage/is, fuldstændig ud af min diæt, fordi jeg simpelthen ikke kunne styre mit indtag af disse fødevarer, hvis jeg først inkluderede dem.

Siden jeg trådte af scenen, har jeg gradvis arbejdet med at spise “trigger” fødevarer ret ofte, så de til sidst ikke virkede så appellerende på mig. Ikke så bevidst i begyndelsen, men meget målrettet det sidste halve års tid. Et eksempel er burgere – som jeg stadig elsker – og som jeg engang slet ikke kunne styre. Jeg har i perioder spist burgere op til 3 gange om ugen, og det lyder måske af virkelig meget, men det var så stor min lyst til burgere var! Jeg havde sat dem op på en piedestal, og hvis jeg først endelig tillod mig selv at spise en burger, så spiste jeg indtil alt var væk og jeg var overmæt. Efterfølgende kunne jeg alligevel have cravings efter mere i flere dage. Men at jeg fik det så meget, over en lang periode, gjorde, at jeg pludselig kunne styre det. Jeg kunne spise, nyde, mærke efter og stoppe, når jeg var mæt. Jeg begyndte at vælge mindre burgere på menukortet. Noget det endda blev påtalt af mine venner, fordi det var noget jeg ALDRIG tidligere ville hav gjort. Og man kunne endda i enkelte tilfælde se mig se mig efterlade en halv burger på tallerkenen…

Det samme har jeg forsøgt at gøre med bland-selv-slik (som jeg dog i perioder stadig har sværere ved ikke at overspise af… Min søde tand er og har altid været MEGET sød!), chips, chokolade, kage og is. Alle mine tidligere “forbudte” fødevarer.

Det har ikke været nemt, og i starten havde jeg svært ved ikke at overspise, selvom jeg godt vidste, at jeg måtte spise det igen i morgen. Det har gjort, at min vægt nu er lidt højere end jeg kunne ønske mig, men samtidig har det mentalt været en enorm frihed at blive fri for forbud og restriktioner.
Jeg ved, at det er en udvikling der tager tid. Og jeg er heldigvis også kommet dertil, hvor jeg stadig kan have det godt med synet af mig selv, selvom jeg vejer 80+ kilo. For det gør jeg. Jeg vejer nu mellem 83-85 kilo, sådan ret konsekvent.

Jeg giver denne udvikling tid og plads. Mærker efter og lytter til min krop. Vurderer om jeg fysisk er sulten, eller om jeg har lyst til at spise af andre årsager. Det kræver energi, men det fungerer.

Desværre har jeg i samme omgang mistet lysten til at foodpreppe og jeg gider heller ikke spise det samme til hovedmåltiderne hver dag. Men ovenstående fungerer kun, hvis jeg sørger for også at få nok sund og nærende mad. Ellers går det nemt lidt galt. Og min sundhed er stadig vigtig for mig. Min krop skal have næring.

Derfor har jeg de næste 4 uger investeret i en madordning som leverer 5-6 færdige måltider hver dag. Kalorierne varierer fra samlet 1100-1800 pr. dag, så der er også plads til, at jeg kan supplere lidt hist og her, tage ud at spise, eller nappe et stykke chokolade når jeg har lyst.

(Det er desværre en lidt dyr løsning, men ellers var det nok det jeg gjorde resten af livet, haha! Det er virkelig en hverdagsluksus.)

Hvad der skal ske efter de 4 uger, er jeg ikke helt sikker på. Måske jeg får lyst til at lave mad igen. Engang kunne jeg godt lide at stå i køkkenet og eksperimentere. Måske fortsætter jeg et stykke tid ud i fremtiden. Vi får se.
Lige nu fungerer det her i hvert fald rigtig godt.

17474779_10154462065329632_457395778_n

Fremtidsplaner:
Mit mål er stadig at gå lidt ned i vægt med tiden, men kun hvis det kan ske på en måde hvor det er en naturlig konsekvens af en sund livsstil – velsmagende mad, krydret med mine søde og salte favoritter her og der. Jeg vil ikke kalde det 80/20, for det er ikke en bestemt fordeling eller tidspunkter hvor noget er tilladt og andet ikke er.

Umiddelbart, så er diætlivet og 100% fokus på min krop, kost og træning, nu en del af min fortid.
Skulle lysten til at konkurrere komme tilbage, så vil jeg helt bestemt følge den, men det sidste års tid har den ikke været der.
Ofte har jeg dog oplevet, at når jeg melder den slags ud, så er der pludselig noget indeni mig der vender, så jeg lover ikke noget! :D

Men jeg har ikke længere noget jeg vil bevise. Jeg kan se tilbage på en udvikling jeg er stolt af.

11141166_841162322621099_8308515442516529635_n

Det er svært for mig at definere et nyt mål sådan helt klart, for vægten er absolut sekundær. Og hvordan måler man ting som “lykke”, “balance” & “positiv indflydelse” sådan ojbektivt? Det kan man jo nærmest ikke. Men hvis jeg skal sætte nogle konkrete ord på det, så er mit mål og fokus for den nærmeste fremtid at hjælpe andre med at udvikle sig i en positiv retning, både fysisk og mentalt.

Hvis jeg ind imellem kan hjælpe bare én person til at have et bedre forhold til sig selv, så er mit mål nået. Det er den slags der bidrager til min egen følelse af lykke.

17506293_10154462064559632_1452488471_n

// Amanda Louise
(Indlægget kan indeholde affiliate links)

3 kommentarer

  • id

    Interessant indlæg og dejligt at høre at alle tanker ikke kredser om mad hele tiden :)

    Jeg kæmper selv med nogle af overstående ting og jo færre forbudte fødevare jeg har, jo mindre har jeg faktisk også lyst til dem. :)

    Jeg er dog i den situation, at fordi jeg så længe har talt kalorier, kan have svært ved at mærke min appetit. Det er noget jeg arbejder med, men også tager tid. :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • christina

    Hvor har jeg savnet dine ærlige og befriende posts! I lang tid har bloggen druknet lidt i trænings programmer, men indlæg som disse er præcis, hvorfor jeg følger dig! Du er super sej og så inspirerede Amanda – tak fordi du deler dine tanker og udvikling med os. Det er rart at vide, at man ikke er den eneste der tumler med de problem stillinger 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg kan virkelig relatere til alt det du skriver i dette indlæg – tak! Jeg er der ikke helt endnu, men kosten er også det svære for mig, mens træning ikke er noget problem. Jeg vil så gerne derhen hvor jeg er helt fri af forbud og restriktioner og ikke er kontrolleret af bestemte triggerfoods.
    Tak fordi du deler – du ser i øvrigt hamrende godt ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens træning: Glutes & abs