7. januar: Hviledag (og min officielle skilsmisse fra alkohol)

Nøøøøj hvor er jeg glad for, at det er hviledag i dag!

Havde en skøn dag i går med fødselsdagsbrunch som endte med nogle glas vin, et par drinks og endda et lille lakrids-shot.
Da jeg begyndte at føle mig for fuld og træt hoppede jeg i en Uber som tog mig direkte hjem i seng. Og det var så den fest! ;)

Jeg oplever stadig, at folk kan være ret uforstående overfor at jeg ikke er så vild med byture og fester, at jeg stort set aldrig drikker eller “slår mig løs” og generelt bare ikke bryder mig om at være fuld. Så ind imellem prøver jeg det stadig af, for det kan jo være at jeg tager fejl og at jeg virkelig har brug for at “slå mig løs” som alle andre siger man skal. Men tror bare, at jeg nu må acceptere at alkohol og mig, vi er vokset fra hinanden…

Jeg har tidligere haft det rigtig sjovt på alverdens skøre byture, og jeg har minder og venner fra dengang, som jeg bestemt ikke ville være foruden.
Jeg elskede gymnasiefesterne og at snyde mig ind på Celcius med fake ID, jeg mødte min første store kærlighed på en sommerferie i Sunny Beach (der var virkelig meget alkohol involveret), jeg brugte hver weekend i næsten 2 år på Zalt hvor jeg arbejdede sammen med alle mine venner, da jeg var værnepligtig havde vi altid de vildeste torsdagsbyture på Prinsen i Vordingborg (det var forfærdeligt at skulle op på fredagsløbetur næste morgen…) og jeg mødte en masse fantastiske mennesker og havde også en skøn tid med at arbejde på ZEN.
Jeg gik vel ligeså højt op i fest og farver dengang, som jeg går op i træning nu.

Men for mig er der også rigtig mange dårlige minder bundet til alkohol. Det er episoder jeg virkelig ikke er stolt af i dag, og som giver nogle rigtig dårlige følelser når jeg tænker tilbage…

• Dengang jeg blev syg, var en periode af mit liv hvor jeg gik ret meget ud og ofte drak mig fuld.
• Jeg har flere gange været så fuld, at jeg ikke kunne stå op.
• Jeg har sagt og gjort mange, mange dumme ting i mine branderter.
• Jeg har kastet op utallige gange og ofte oplevet mindre blackouts pga. druk
• Jeg har drukket mig fuld dagen inden vigtige møder, og er mødt op for sent og lugtende af alkohol
• Jeg drak mig virkelig fuld og festede igennem 2 dage inden mit første halvmarathon nogensinde, og måtte gennemføre med 2. dagstømmermænd. Det var en lang tur og kan ikke anbefales.
• Jeg har det dårligt og føler mig ked af det i 2 dage efter at have været fuld
• Jeg har også engang oplevet enten at blive drugged eller i hvert fald at få en meget voldsom reaktion og fuldstændigt black out, efter at have drukket omkring 1/2 flaske vin… Den aften er egentlig meget klar, indtil alt pludselig er væk… Jeg mistede jeg min cykel og vågnede op i min egen seng helt forslået med flere store hudafsrabninger (nok efter fald på cyklen) da et taxa-selskab ringede til mig, fordi jeg havde tabt mit Dankort i en vogn. Jeg husker intet, udover at jeg ikke kunne finde ud af at låse mig ind i min egen opgang og måtte sidde og fryse og græde udenfor, indtil en venlig sjæl kom forbi og hjalp mig. Alt andet det den aften har jeg fået genfortalt, og det var heller ikke specielt sjovt at lytte til… Jeg havde blandt andet væltet et bord på en bar, sparket min veninde da hun forsøgte at hjælpe mig ud af mine høje hæle og flygtet ud af en taxa fra min anden veninde, fordi jeg troede hun ville stjæle min taske…

Det sidste er nok mit værste minde (eller mangel på samme) nogensinde, og efter dén episode kan det tælles på én hånd, hvor mange gange jeg har været sådan rigtigt fuld siden.

Jeg har da også gode minder med alkohol fra de seneste år, blandt andet har jeg både drukket og festet igennem til bryllupper, nytårsaftener og på ferier til Mallorca, Alanya, Ibiza & Miami. Men jeg tror disse fester havde været ligeså sjove for mig, uden alkohol.

Jeg anser ikke mig selv som en person der har haft et problem med alkohol. I de vennegrupper jeg var i engang, var det bare helt normalt at drikke virkelig meget. Og jeg hygger mig stadig i selskaber hvor alle andre drikker og jeg er ædru. Jeg bryder mig bare ikke om selv at have fået mere end max. 1-2 glas vin. Og så er det nemmere bare helt at lade være at drikke, for så kan jeg selv køre hjem… ;)

Så nu gør jeg det officielt…

I 2017 vil jeg ikke drikke alkohol.

Måske er det ikke en skilsmisse, men mere en separation. Jeg prøver det af og ser, om jeg savner noget ved helt at skære det fra.
Så det næste år, når folk spørger om jeg da slet ikke drikker, vil jeg nu kunne sige:

“Nej, jeg drikker slet ikke alkohol. Det er et valg jeg har taget og det er sådan jeg har det bedst.”