Status fra Dubai

Dubai Fitness Championships & Dagens Træning

photo-10-12-2016-22-36-38

Endelig er jeg hjemme efter en lang, spændende og hyggelig dag!
Dagen startede med en lækker workout i Fitness HQ som jeg deler med jer lidt længere nede i dette indlæg.

Derefter kørte jeg direkte i Dubai Mall hvor jeg brugte hele dagen og aftenen på at heppe på alle de seje atleter til Dubai Fitness Championship. Super fedt arrangement og med de atleter der konkurrerede var det jo næææsten som at være til The Crossfit Games ;) Ej, er sikker på at stemningen til Games er helt speciel, men det var super fedt at se så dygtige atleter give den gas! Mange af dem har jeg kun set på tv, så blev næsten helt star truck når de gik forbi mig.
De er så også utroligt veltrænede, det er virkelig inspirerende at se helt tæt på! :)

Danske Julie Abildgaard blev btw nr. 4 efter Sigmundsdottir, Briggs og Thorisdottir. Det var jo også mega sejt!

photo-10-12-2016-15-01-49

Min egen træning var lidt mindre vild end det jeg var vidne til i Dubai Mall. Det var 2. dag tilbage i træningscenteret efter 2 ugers sygdom og havde egentlig ikke planlagt at lave den vilde cardio.. Men da jeg først kom i gang havde jeg slet ikke lyst til at stoppe igen, og det blev til 40 minutters intervaller som opvarmning til min overkropstræning.

Mit program:

Indstil båndet til 5,5% incline.

  • 2 min. gang 6 km/t.
  • 1 min løb 10 km/t. + 2 min gang 6 km/t.
  • 1 min løb 10,5 km/t. + 2 min gang 6 km/t.
  • 1 min løb 11 km/t. + 2 min gang 6 km/t.
  • 1 min løb 11,5 km/t. + 2 min gang 6 km/t.
  • 1 min løb 12 km/t. + 2 min gang 6 km/t.
  • 1 min løb 12 km/t. + 2 min gang 6 km/t.
  • 1 min løb 11,5 km/t. + 2 min gang 6 km/t.
  • 1 min løb 11 km/t. + 2 min gang 6 km/t.
  • 1 min løb 10,5 km/t. + 2 min gang 6 km/t.
  • 1 min løb 10 km/t. + 2 min gang 6 km/t.
  • 4 x 30 sek. walking lunges på båndet m. 2 km/t.  + 1 min. gang 6 km/t
  • 2 min. gang 6 km/t.

Selvom løbeintervallerne efter 5. runde begyndte at blive lettere, var mine ben virkelig tunge til sidst!
Samtidig var det skønt at være tilbage og føle, at kroppen kunne tåle at blive presset igen.

I morgen står den på mere cardio og en glute session og jeg glæææææder mig! :)

photo-10-12-2016-09-55-28

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status fra Dubai