You can't fight your body...

Charlottes imponerende resultater: Smertefri, stærk & hurtig på 12 uger!

photo-05-12-2016-22-27-15

Modsat mange personlige trænere så poster jeg meget sjældent before-and-after billeder af mine klienters resultater.

Ikke fordi der ikke sker nogle fantastiske ting undervejs i forløbene, men fordi jeg altid har følt, at et forløb er et personligt tillidsforhold mellem mine klienter og jeg. Og selvom jeg er utroligt stolt af dem, så syntes jeg ikke det var “min ret” at markedsføre mig selv på grundlag af hvad de har opnået. Det er jo DERES resultater, ikke mine. Måske bunder den holdning i, at jeg har taget lidt af tavshedspligten fra fysioterapi-faget med ind over mit virke som coach og personlig træner. Og at jeg altid har jeg været så heldig at jeg ikke behøvede at markedsføre mig selv ret meget, da min kalender stort set altid har været fuldt booket.

MEN nu fik jeg alligevel lyst til at begynde at dele nogle af mine klienters flotte resultater med jer. Andre menneskers resultater kan være en stor motivationsfaktor for, at man selv begynder at tro på at man kan opnå noget lignende.
Jeg blogger jo for at motivere og inspirere og jeg tænker at det kun kan være en inspiration at se, hvordan nogle af mine super seje klienter lykkedes med at udvikle sig!

Den første jeg vil introducere jer for, er Charlotte. Jeg havde fornøjelsen af at træne hende i foråret 2016.

Charlotte var allerede vant til at træne og havde en flot og slank figur, da hun kom til mig. Målet var ikke vægttab, derimod ønskede hun at blive sine bækkensmerter efter 2*bækkenløsning under graviditet helt kvit, blive stærkere og komme i (endnu) bedre form og løbe et halvmarathon. Sidstenævnte lige knap 12 uger ude i fremtiden.
Jo mere veltrænet man er, jo hårdere er man nødt til at arbejde, for at se yderligere resultater. Jeg coacher ikke atleter, kun “almindelige” mennesker der også skal prioritere deres hverdag og have alt til at gå op. Derfor består et forløb ofte af overvejelser og genovervejelser af ambitionsniveau og hvor meget energi man kan og vil lægge i projektet. Målet er at finde en gylden middelvej hvor vi ser resultater uden at gå på kompromis med livskvalitet.
Charlotte var en fornøjelse at arbejde med og hun arbejdede hårdt. Endda selvom hun sideløbende med vores forløb er mor til 3 børn og går på arbejde.
På blot 12 uger blev Charlotte klar til at løbe sit første halvmarathon, samtidig med at hun fik opbygget mere styrke, strammet op samt vedligeholdt og udviklet den flotte muskelmasse især bagdelen og overkroppen. Derudover blev vi relativt hurtigt smerterne fra bækkenet kvit. Fokus var ikke på vægttab, men vægten og fedtprocenten gik også ned undervejs. Fra 74,4 kg. med en fedtprocent på 20,4 til 69,9 kg. med en fedtprocent på 17,8. Charlotte ramte en helt fantastisk form OG en rigtig god tid på sit første halvmarathon!
Jeg er som træner stolt af hendes indsats og de flotte resultater!
Charlotte ved start (74,4 kg.):
charlotte2
Charlotte efter 12 ugers kost- og træningsforløb (69,9 kg.):
charlotte1
Charlottes ord om vores forløb:
“Mine overvejelser om at skulle hyre en personlig træner var alligevel mange, for som folk sagde; Det har du da ikke behov for Charlotte, du har da en flot krop.. Ja jeg var på sin vis heller ikke utilfreds med min krop, jeg har født 3 børn og skal på ingen måde klage.. Mit udgangspunkt var heller ikke at skulle tabe mig, men mere at blive strammet op og få styrke.
Jeg gik med en drøm om at prøve at løbe et halvmarathon. Jeg har altid syntes det var kedeligt at løbe og efter 5 km var jeg færdig og gad ikke mere. 2 af mine graviditeter gav mig også bækkenløsning og det har gjort jeg ikke har kunne løbe så langt, før jeg fik ondt. Jeg er også typen det skal have et mål for at jeg kan trække mig afsted. 
Jeg fandt frem til Amanda via Facebook og tænkte, hun ligner en der kan presse mig og efter en samtale var jeg ikke i tvivl, det skulle være hende.
12 ugers forløb med træning, løb og kost. Skal ikke lægge skjul på, at det var mega hårdt, men det hele værd. Jeg er så glad for at jeg sprang ud i det. Amanda var bare så god til at læse mig og vide hvor langt hun kunne presse mig, også selv om jeg pev og sagde “jeg kan ikke mere”; “Kom så, selvfølgelig kan du det!” sagde hun.
Lige inden mit forløb på 12 uger sluttede, skulle jeg løbe mit første halvmarathon. Jeg havde tilmeldt mig Alt for damernes HM og glædet mig til at skulle løbe det løb jeg havde trænet mig op til. Men var også mega nervøs. Det var lidt som at skulle til eksamen, klarer jeg den og hvordan klarer jeg det? Det var den fedeste oplevelse at gennemføre et løb på 21,1 km, uden at få ondt i bækkenet eller tænke at det er kedeligt at løbe. Jeg kom i mål på 1:52:18.
Amanda endnu en gang 1000 tak for din træning og hjælp, uden dig var jeg ikke kommet i mål!”
 image5
Charlotte som hun så ud på en ferie kort efter afslutningen af vores forløb. Misundelsesværdig form! Endnu mere imponerende bliver det, når man husker på, at hun er mor til 3 børn.

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

You can't fight your body...