Status: Week 5/10 of #ProjectFatloss
Start: 83,95 kg.
Uge 1: 82,95 kg.
Uge 3: 83,85 kg.
Uge 4: 82,8 kg.
Uge 5: 83,45
Dette diætforløb er det mest frustrerende jeg har haft hidtil. Der sker jo ingenting.
Vægten siger i dag 83,45 kg. og er altså gået op med lige knap 650 g. i forhold til sidste uge.
Jeg har fulgt min kost- og træningsplan, sovet nok og føler mig ikke stresset. Jeg har følt mig sulten, men ikke sultet. Alt peger på, at jeg i denne uge har gjort hvad jeg kunne. Jeg ved, at jeg har gjort hvad jeg kunne og at planen er blevet fulgt. Og alligevel er vægten gået op.
Heldigvis ved jeg, at forklaringen ligger i hormonelle forandringer. På “den tid på måneden” er det meget typisk at man tager nogle kilo på og holder noget væske, hvilket jeg også tydeligt kan se og mærke, at jeg gør.
Jeg lader min coach tage beslutningen om hvad vi skal gøre herfra, men jeg tror oprigtigt stadig, at jeg er på rette vej med det jeg har gjort de sidste to uger. Dog er jeg også ved at være nooooooget træt af, at jeg ikke rigtig rykker mig.
Der er gået 5 uger, og havde regnet med at have tabt mindst 5 kilo på nuværende tidspunkt. Haha!
Sådan skulle det ikke gå. Indtil videre snakker vi 500 gram…….
Det er som om min krop er helt anderledes end den har været før i tiden. Noget er ikke det samme mere. Hvad har ændret sig? Jeg spiser væsentligt mindre end jeg gjorde derhjemme, og ville med garanti have tabt mig på min nuværende kostplan før i tiden.
Mit job er stadig relativt aktivt og jeg træner regelmæssigt, måske lidt mindre end tidligere men stadig hårdt og effektivt… Til gengæld transporterer jeg nu mig selv rundt i bil og med elevator, hvor jeg før i tiden altid cyklede og tog trappen.
Jeg overvejer helt alvorligt, om jeg skal begynde at tage trappen op fra parkeringskælderen…
Problemet er bare, at jeg bor på 11. sal, og det er alligevel en længere tur på trapper! Men tror, jeg vil begynde med, at stige ud på 7. sal, og gå derfra. Damn, det kommer til at kræve viljestyrke på de dage hvor jeg bare er træt og vil hjem til min dyne! Well, well…. Så snart det er blevet en vane, skal det nok gå!
Lad trappetræningen gå i gang! Og så går vi efter langt bedre resultater i næste uge! Ellers mister jeg snart tålmodigheden med mig selv.
Det er sejt,, at du deler det her! Du kunne jo sagtens bare benægte.
Jeg tror virkelig, man har en tendens til at undervurdere hverdagsaktivitet. Jeg bor selv på 8. sal, og selvom jeg ikke decideret styrer efter et vægttab, så har du alligevel lige givet mig lidt inspiration… Måske skulle man da lige give de trapper en tur? Man kan jo bare starte med at snuppe dem hver anden dag? ;-)