Guide: Måltider & kosttilskud før, under & efter træning

My Dubai <3 + Jeg udlejer min lejlighed i september!

Photo 07-08-16 7 56 17 PM

Dubai er god ved mig for tiden. Først og fremmest fordi man ikke kan gå 10 skridt på gaden uden at møde en ny venlig, åben og skøn person. Hvis jeg skal give denne by thumbs up for én ting er det virkelig, at alle man møder bare tager imod én med åbne arme.

Jeg føler allerede at jeg har fået nogle skønne venner hernede, og endnu bedre er det lige i disse dage, hvor jeg komemr ud og bliver luftet en hel masse. Fredag holdt en af de crossfit-piger jeg hænger ud med fødselsdag, og vi var blandt andet i det store vandland Atlantis Aquaventure Waterpark, som ligger længst ude på Palm Jumeirah. Skøn dag med de sjoveste forlystelser i vandlandet og en hyggelig fest om aftenen.

Desuden er min veninde Michelle og hendes kæreste er på ferie hernede for tiden. Jeg har haft travlt med arbejde hele ugen og de har haft travlt med at slappe af, men i går havde vi aftalt at tage ud og spise sammen. Vi tog i Mall of the Emirates som er mit yndlings-mall hernede, for at spise ad libitum kød og buffet hos Texas de Brazil.

For 165 dirham (lidt over 300 danske kroner) får man adgang til den lækreste buffet med både salater, oste, tilbehør samt al det kød man overhovedte kan spise. Tjenerne går rundt med forskellige udskæringer på spyd, og man har en lille brik på bordet som man kan vende, hvis man gerne vil have at de skal komme hen og skære noget ud til én. Stedet mindede mig lidt om Flammen, maden var bare lige det mere lækker og kælet for.

Photo 06-08-16 8 02 09 PM Photo 06-08-16 8 56 31 PM

Efter maden gik der lidt shopping i den. Der ligger et stort sportsoutlet i mall’et, tæt på den indendørs skibakke (for ja, selvfølgelig er der sådan en) og selvom jeg prøver at være sparsommelig nu hvor jeg har en ferie til Danmark og Miami coming up i næste måned, så købte jeg et par småting. Blandt andet de fedeste blå tights fra Nike som jeg glæder mig til at flashe til næste booty-træning.

Inden turen gik hjem igen var vi også forbi Cold Stone Creamery, som ligger stort set over det hele hernede. Det er lidt farligt for en is-narkoman som mig, men oooh so worth it!

Photo 07-08-16 8 04 42 PM

Jeg har været lidt off med kosten og træningen de sidste dage, men samlet lidt op på det nu her og planlægger kun at have én dag med is og mindre sund og nærende mad i næste uge. Selvom jeg ved det bliver svært. Min dejlige veninde Daniella kommer nemlig på besøg fra mandag til mandag – og hun har bland selv slik med hjemmefra!! Mon jeg kan lade det ligge helt til på lørdag? Tvivler lidt…

Men udover det vi vil begge to gerne holde os til de sunde valg, og det er vi heldigvis ret gode til. Dubai er også et godt sted på det punkt, for selvom mulighederne for at æde sig tyk og fed bestemt er til stede, er der også rigtig mange sunde alternativer. Både når man spiser ude, eller i supermarkederne der blandt andet altid byder på kølig og frisk udskåret frugt, lige til at hapse.

HAR DU LYST TIL AT HOLDE FERIE I DUBAI?

Jeg rejser til Danmark og Miami fra 2. til 19. september, og i den forbindelse vil jeg gerne tilbyde at udleje min lille lejlighed billigt, til nogen hjemmefra.

Se beskrivelse, pris og billeder på min Facebook side Amanda Louise Warlo og send mig en mail (kontakt @ amandalouise.dk) hvis det lige er dig der skal på ferie i Hubbi-Dubbi :)

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide: Måltider & kosttilskud før, under & efter træning