Update på #ProjectFatloss

Lørdag i Dubai

(For english hit the “translate” button in the bar above)

Lørdag er min ugentlige fridag, og jeg behandler den nærmest som en helligdag. Laver helst ingen planer, sover ligeså længe jeg har lyst og prøver at undgå at sætte mig ind i bilen.

I dag havde jeg planer om at besvare mails, træne og sole ved poolen. Intet andet.
Da jeg vågnede i morges føltes de planer næsten lidt overvældende, og jeg overvejede kort bare at blive under dynen hele dagen.

Men efter lidt morgenmad og en kop kaffe var energien bedre, og jeg havde en lækker (hård!) booty-træning i gymmet her i min bygning. Derefter var det direkte op og hoppe i bikinien, og så straight ud til poolen. Vejret var super lækkert i dag og det føltes køligere end det plejer, så jeg kunne sagtens holde ud at ligge og suge lidt farve til mig i nogle timer.

Photo 20-08-16 1 20 21 PM

Kan kun forestille mig hvor lækkert her bliver når det begynder at være 30 grader fremfor 40, og man kan bruge en hel dag ved poolen eller tage en løbetur inden morgenmaden.

Efter poolen var jeg fuld af energi, så først blev der besvaret mails og så fik hele lejligheden en tur. Det tager heldigvis ikke ret lang tid når man bor i en studio! :D

Nu mangler jeg bare en omgang foodprep. Det bliver ovnbagt broccoli med kokosolie og hvidløgspeber, kogte hvide ris & ovnbagt kylling. Når dét er klaret kan jeg med god samvittighed hoppe under dynen og bruge resten af aftenen på at se Vikings, for jeg ved, at jeg er optimalt forberedt på en nye uge.

En uge, der allerede nu byder på hele 30 timers personlig træning! Det er gået over al forventning med at få fyldt min kalender op med kunder, og det er jeg virkelig tilfreds med. Jeg begynder dog allerede at se lidt frem til min ferie i september! ;)

Dagens træningsoutfit:

Photo 20-08-16 5 31 11 PM
Top: Adidas / Shorts: Adidas

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Update på #ProjectFatloss