Hvordan tackler jeg manglende træningsmotivation?

Hemmeligheden til varigt vægttab

(For english hit the “translate” button in the bar above)

Billede 02-08-2016 17.12.43
Min egen udvikling fra “dårlige vaner” i 2011 til “gode vaner” i 2016

For efterhånden mange år siden kæmpede jeg selv med overvægt og stress. På billedet til venstre var jeg 21 år gammel og vejede omkring 82 kilo. På billedet til venstre er jeg 26 og vejer omkring 78 kg. Små 4 kilo til forskel på vægten, men en kæmpe forskel i livsstil! Og det kan ses. Min rejse fra dengang til nu kan i læse mere om på siden “Baggrunden For Bloggen” som jeg netop har opdateret.

Som online coach og personlig træner er det min passion at hjælpe mine klienter med at komme i bedre form. Oftest coacher jeg “helt almindelige mennesker” med travle liv og mange vigtige ting der skal prioriteres, og her er min opgave i ligeså høj grad at hjælpe dem med at tilpasse forventningerne til den indsats de rent faktisk kan lægge i projektet.

Den dårligste approach med absolut laveste long-term sandsynlighed for succes er den detox-bootcamp-crash-diet mentalitet der stadig bliver promoveret af mediehypede trænere og dameblade. Det er ikke svært at tabe en masse kilo. Ret nemt, faktisk. Problemet er bare, at hvis man gør det på den forkerte måde, så vil man efter kort tid have taget det hele på igen og oveni vil man have mistet muskelmasse, måske have påvirket sin naturlige appetit-regulering og oveni føle sig som en fiasko fordi man ikke havde “viljestyrke” nok til at holde fast.

Det der er svært ved varigt vægttab er er, at holde kiloene væk. Det er dér det virkelige arbejde ligger, og det er til dét formål, at en god coach at sparre med kan være en kæmpe hjælp. Det lyder mega usexet og er ikke noget der sælger bøger eller magasiner, og det er derfor det stadig kan betragtes som lidt af en hemmelighed.

Det handler ikke blot om at tabe kiloene lige nu. Det er selvfølgelig også en del af det samlede billede, men det der virkelig betyder noget er, hvordan man kan tabe sig så man kan bevare vægttabet efterfølgende. Og samtidig fungere på sit job, med sin familie, venner og generelt bare nyde livet. Det er altid meget individuelt hvad der helt præcis skal til, men en af de allermest effektive tilgange til at ændre vaner er kun at foretage en lillebitte ændring. Sæt målet så lavt, at det nærmest føles fjollet. Det skal være noget du med 100% sandsynlighed ved, at du vil kunne overskue at gøre som planlagt, ligegyldig hvad der ellers sker. Og så kan man stille og roligt bygge videre derfra med tiden.

Et eksempel kunne være, at du gerne vil spise sundere. I stedet for at lave fuldstændig om på alt bliver målet at spise 200 g. grøntsager mere om dagen. That’s it.

Et andet eksempel er, at du gerne vil begynde at træne. I stedet for at starte op med at skulle i træningscenteret 5 gang om ugen i mindst halvanden time, så starter du med at gå en tur i 20 min. hver dag. Eller i 10 min., hvis 20 føles som en stor ting.

Og så bygger du videre derfra.

Mine klienter kommer ofte til mig med et ønske om at tabe X antal kilo lynhurtigt. Og jeg lytter naturligvis altid og prøver at møde dem dér hvor de er, men samtidig hjælper jeg dem med at afstemme forventningerne til dem selv, så forløbet bliver en succesoplevelse.

Det er hvad jeg ser som min fornemste opgave som coach: At give folk succesoplevelser og gøre dem i stand til at opretholde det opnåede vægttab på den lange bane.

Billede 02-08-2016 12.58.58

Denne kommentar fik jeg for nylig fra en klient der har tabt over 17 kilo og er allerede næsten halvvejs mod sit mål om at tabe 41 kilo.
Vi startede i et forløb med personlig træning og efter jeg flyttede til Dubai har vi fortsat med et 12-ugers Online Coaching forløb.

Hun er kommet enormt langt både mentalt og fysisk siden vi startede vores samarbejde tilbage i marts måned og jeg er slet ikke i tvivl om, at hun ved afslutningen af vores forløb vil være rustet til fortsat at holde fast i de nye gode rutiner og bevare en sund og stærk krop resten af livet. Gennem hendes forløb har vi arbejdet både med kosten og træningen, men ligeså meget med hendes egne forventninger og tanker omkring udviklingen.

Det er sjældent at mine klienter kommer til mig uden at vide hvordan de skal tabe sig. De fleste har allerede prøvet mange gange før med større eller mindre succes. Her på bloggen forsøger jeg at bidrage til denne vide ved at dele hvordan jeg tænker, spiser og træner, så alle altid helt gratis kan finde inspiration.

Som coach bygger jeg ovenpå denne viden ved også at give de helt specifikke værktøjet til hvordan dette implementeres i den enkeltes hverdag. Jeg tror ikke på, at hverdagen skal tilpasses en kostplan eller træningsplan. Kost og træning skal tilpasses til hverdagen, og sammen med mine klienter arbejder jeg på at knække koden til at få det til at lykkes. Dermed ikke sagt at et vægttab og en sundere livsstil ikke kræver ofre, men jeg mener godt at man både kan passe sit arbejde, sin familie, være social og have tid til andre ting, samtidig med at man lever sundt og både opnår og vedligeholder et vægttab, opbygger muskelmasse, eller bare bliver sundere og kommer i bedre form.

Vil du også have min hjælp til at nå dine mål på den mest optimale måde for lige netop dig?
Du kan læse mere om hvad jeg tilbyder på siden “Online Programlægning“.
Jeg glæder mig til at høre fra dig! :)

Billede 02-08-2016 17.03.29
Januar 2011: 84 kg.

Billede 31-07-2016 13.08.34
Sommer 2016: 79 kg.

11141166_841162322621099_8308515442516529635_n
På scenen i 2012, 2012 og 2015

// Amanda Louise
(Indlægget kan indeholde affiliate links)

2 kommentarer

  • Amy

    Jeghar læst så mange blogs med gode råd til varigt vægttab men dit råd er den bedst jeg har læst nogensinde. Ja, små ændringer i kosten er vejen frem!! Vild med denne sætning: “Sæt målet så lavt, at det nærmest føles fjollet” :-) Fantastisk godt råd!! Tak for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda Louise

      Så dejligt at du kunne bruge mine råd. Og specielt det du fremhæver her, er efter min mening også det allerbedste og det der giver størst chance for succes!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan tackler jeg manglende træningsmotivation?