Slow return back to normal…

I går aftes var jeg i træningscenteret for første gang i denne uge.

Hvis i kender min historie (læs mere her eller her) så ved i, at jeg har en fortid med stress og panikangst.

Heldigvis er det i høj grad noget der ligger i fortiden, men når jeg i perioder er meget presset, kan jeg stadig mærke det. Dog allermest bagefter, hvor det kan tage mig dage eller uger, at blive helt “normal” igen. Jeg ved, at det er sådan og respekterer det som kroppens tegn på, at jeg skal passe på mig selv. Det betyder, at selvom min krop sagtens kunne starte op hvor jeg slap, er jeg kognitivt fuldstændig udmattet. Små ting kræver enormt meget energi, og sådan noget som at presse sig selv til træning, hører med under denne kategori.

Samtidig er træning og fysisk aktivitet – sammen med søvn & sund kost fyldt med næring til krop og hjerne – den allerbedste og hurtigste vej “back to normal”. I hvert fald for mig.

Ligesom dengang jeg var syg og min træning i første omgang bestod af en daglig 20-minutters gåtur udenfor, starter jeg stille og roligt ud med nogle helt lette, korte træningspas. Bare det at få bevæget sig op i træningscenteret og give kroppen lidt trænings-inputs er nok.

Mit program i går aftes så således ud:

Opvarmning: 2o min. cykeltur til centeret

• Superset:
  One-arm cable pull down 3×10
  Face pulls 3×0
• Bænkpres 3×10 opvarmning m. stigende vægt + 3×10 arbejdssæt
• Superset:
  Arnold press 3×10
  Lateral raises 3×10
• 50 crunches

Og så sluttede jeg af med de 20 minutters cykeltur hjem igen.

I dag vil jeg træne baglår og booty og måske 10-20 minutters cardio i form af nogle hurtige intervaller.
Det bliver heller ikke en lang træning i dag, men jeg kan sandsynligvis mærke, at min lyst til at presse mig selv er en smule højere end i går… Og sådan vil det være til hver eneste træning, indtil jeg er helt mig selv igen :)