Opskrift: Eggwhite oats

Endelig kan jeg kalde mig fysioterapeut!

Billede 24-06-2016 10.33.06

I dag forsvarede jeg min bacheloropgave og jeg kan nu endelig kalde mig fysioterapeut! Det er godt nok en vild følelse, at jeg nu er færdiguddannet!

Der bliver dog ikke meget tid til at slappe af og nyde min nye titel, for jeg flytter jo som bekendt til Dubai allerede næste lørdag. Dernede skal jeg arbejde som fysioterapeut og personlig træner i firmaet Revolution Fitness.

Om jeg glæder mig? Ja!
Om jeg er nervøs? JA!

Det hele bliver ligesom lidt mere virkeligt nu, hvor der ikke er flere forhindringer tilbage. Kørekortet er i hus, uddannelsen er afsluttet, jeg har fået min flybillet, hotelværelset jeg skal bo på de første 2 uger er bestilt og ja… Der er kun en uge til jeg rejser!

I forbindelse med min flytning har jeg også valgt at lave lidt om i hvad jeg tilbyder og hvordan jeg gør det. Jeg stopper naturligt nok med at kunne tilbyde personlig træning her i København, men jeg vil fortsat tilbyde online coaching. Det er et koncept jeg har kørt og udviklet på i snart 4 år, og jeg mener at mit produkt er rigtig godt til prisen.

Fra nu af tilbyder jeg en intro-pris fra 1000 kr. for de første 4 uger, og derefter 500 kr. pr. yderligere 4 uger, uanset varigheden af forløbet. Det giver maksimal fleksibilitet for mine kunder og tillader, at jeg løbende kan gå ind og optimere på planen, så alt hele tiden er optimeret.

Når jeg kører det på denne måde er der heller ingen der skal af med et uoverskueligt stort beløb fra starten og det tror jeg at i hvert fald en del potentielle kunder vil være glade for :)

Jeg brænder for at hjælpe andre med at opnå deres mål og samtidig få et godt forhold til kost og træning, så jeg hader når økonomien skal være en begrænsning. Derfor vil mine priser heller aldrig blive sky-høje! Det skal være muligt at få veluddannet og velkvalificeret vejledning i kost og træning uden at blive ruineret.

I kan læse meget mere om hvad jeg tilbyder under menupunktet “Online programlægning

2 Kommentarer

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: Eggwhite oats