Onsdagens træning & en lille diæt-status

Hvorfor afprøver jeg en ny diæt?

C4BF3F0B-F86D-4694-81EF-1C11900ABFF5_zps6j53gi04 (2)

Status ved dagens måling hos coach var en morgenvægt på 79 kilo og en fedtprocent på 20,5.

Det er slet ikke hvor jeg ønsker at være med min fysik, men efter 2 ugers sygdom som blev brugt på at spise bland-selv i sengen og have ondt af mig selv (jeg er ynkelig og candy-needy når jeg er syg!) er det vist forventeligt at formen ville blive påvirket af det.

Jeg startede på min nye diæt i søndags. Her den første uge har det dog på ingen måde har været en slankekur. Har ligget HØJT i kalorier (3000+) og eksperimenteret med den nye mad, madkombinationer, makroforhold og prøvet at få min krop til at tilpasse sig den nye måde at spise på. Det er MEGET anderledes og føles meget ekstremt i forhold til hvad jeg har gjort tidligere, og jeg foretrækker at tage det lidt i etaper. Fra i morgen begynder jeg på at holde øje med mine kalorier, og målet er at ligge omkring 2500 kcal/dag. Jeg har ingen planlagte cheats eller andet udover dette.

På den korte tid jeg har været på diæten, har jeg til gengæld oplevet store positive forandringer i min krop, og jeg er enormt positivt overrasket. Var meget skeptisk og min coach Evie har prøvet at overtale mig til denne diæt i flere måneder før jeg endelig – modvilligt – besluttede mig for at prøve det af. Mest fordi det jeg gjorde hidtil, ikke virkede ordentligt for mig.

Mine største problemer er og har været:

  • Mit ustabile blodsukker og en meget kraftig og konstant sultfornemmelse inkl. problemer med svimmelhed.
  • Min hormonbalance var tidligere et problem, men min krop er det sidste halve års tid blevet balanceret bedre på dette område.
  • Problemer med at falde i søvn om aftenen, og med at vågne op 2-3 gange eller mere i løbet af natten.
  • Uren hud.
  • Tendens til depression
  • Tendens til stress og angst, hvilket jeg dog har kunne holde under kontrol med rigelig hvile ved behov
  • Tendens til at blive småsyg – ofte – og at det tager mig lang til at blive helt rask igen.
  • Pollenallergi

Nogle ret træls ting at kæmpe med, når man, som jeg, ellers lever rigtig sundt og “korrekt”. Ikke på juice-detox-og-sauna-måden men på “alt-med-måde”-måden og ud fra hvad jeg betragter som sund fornuft.
Jeg foretager mig selvfølgelig også mange “mindre sunde” ting, udsætter min krop for en stor træningsbelastning og lever i et stressende miljø. Mange af tingene er medfødte og genetisk bestemte, og ting jeg egentlig bare har affundet mig med.

Denne diæt prøver jeg af med det hovedformål at rette op på punkt nr. 1: Blodsukkeret.
Men jeg mærker også allerede en effekt på min søvnrytme og jeg synes også jeg kan fornemme ændringer i min huds kvalitet. Det vil jeg gerne udforske mere. Sundhed vil til enhver tid, være vigtige for mig end min fysiske fremtoning.

Og ja, jeg er egentlig ved at blive ret hooked på det her. Så jeg er gået i research mode :)
Hvis man – som jeg – er en slags forbillede for mange mennesker, så mener jeg det er vigtigt, at man har HELT styr på sit shit, før man udtaler sig om nogetsomhelst. Jeg skal nok fortælle meget mere snarest, men lige nu bruger jeg tiden på at læse og opsøge viden om det jeg har gang i. Fra flere sider.

Bloggen her vil altid først og fremmest handle om min egen subjektive holdning og mine oplevelser. Jeg håber, at alle der læser min blog, selv laver noget research før de bare tager mine ord for gode varer. Men det er også min opgave, at vide noget om det jeg taler om, så jeg kan give anbefalinger baseret på andet end udelukkende mine egne oplevelser.

Stay tuned, jeg lover snart at fortælle noget mere konkret om hvad jeg har gang i :)

3E4C3396-D0E2-4F39-AB99-665BCF563D9A_zpspxcmz9tv (1)

6 Kommentarer

  • Mette

    Det lyder virkelig som et spændende projekt! Glæder mig til at høre mere om det. Ud fra din snapchat kan jeg dog se det er noget med enorm meget fedt ;-)

    Jeg døjer også selv med at falde i søvn. Ligger ofte flere timer og vågner flere gange i løbet af natten (for at tisse). Det er vildt frustrerende! :(

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva B

    Cliffhanger! :D Glæder mig til at høre mere om det :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Tror på at alle kroppe er forskellige og responderer forskelligt på det vi indtager. Men fedt også mættet fedt, giver mig en fantastisk ro i kroppen og en balance jeg ikke kan finde på anden måde. Helt klart det måde jeg holder mig leanest på. Glæder mig til du som styrketræningspige vil skrive om dine oplevelser med det. Og så fedt at din træner anbefaler det…yah endelig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Følger med her på sidelinjen og glæder mig til at høre mere om det :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fre

    Kan du måske komme mere ind på dine problemer med hormonbalance? Jeg døjer selv med de ting, som du beskriver, og har længe haft problemer med hormonbalance (får blandt andet ikke menstruation). Har tænkt om det var PCO, men efter at have læst dit indlæg er det måske kosten jeg burde se på? er i hvert fald spændt på at høre mere om din kostomlægning :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda Louise

      Mine problemer viste sig som udebleven/uregelmæssig menstruation.
      Det rettede dog som sagt sig selv et godt stykke tid inden jeg er startet på denne kost.
      Men at min hud forbedres så markant kunne jo tyde på, at den nye kost også har positive effekter på hormonbalancen.

      Jeg ville nok gå til lægen omkring din mistanke til PCO, men tror helt sikkert at en mere fedtholdig kost kan være positiv for mange kvinder og deres cyklus.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Onsdagens træning & en lille diæt-status