Dagens træning: Fullbody

Dagens træning & ketose-snak

0C48E4A5-371E-47A3-83BD-66791FF3270C_zpsmfbqgmuc

Ketosediæten bliver ved med at overraske mig positivt. Jeg havde ærlig talt forberedt mig på, at min performance i træningscenteret ville lide under den de første uger, men det har slet ikke været tilfældet.

I søndags tangerede jeg min PR i C&J (60 kg.) og i dag havde jeg en super god snatch-workout hvor jeg først kørte 3 sæt på min planlagte vægt (36 kilo). Det føltes så godt og nemt, at jeg valgte at køre dagens sidste 3 sæt på 40 kilo. Kun 2,5 kilo fra min PR! Vægtløftning handler selvfølgelig både om teknik og styrke, og min teknik er helt sikkert forbedret igennem de sidste uger, men havde krop og hjerne været udmattet pga. diæten, havde det aldrig lykkedes mig at løfte så tungt. Jeg sluttede af med 5×8 rumænske dødløft (40 kg.) og arbejdede mig op til dagens 3RM i frontsquat (65 kilo) hvorefter jeg tog 5 kilo af og kørte 3 sæt á 3 reps på 60 kilo. En tung og lækker workout og kroppen føltes god og stærk hele vejen igennem!

Lidt klip fra dagens træning:
1. klip: 1 snatch dødløft over knæet + 1 snatch pull + 1 snatch @ 36 kg.
2. klip: 1 snatch dødløft over knæet + 1 snatch pull + 1 snatch @ 40 kg.
3. klip: Frontsquat 3×65 kg.

Hvordan går det ellers på ketosediæten?
At undvære kulhydraterne tænker jeg ikke rigtig over. Jeg savner havregryn, bananer og jordbær, men det er lige til at klare. Jeg har ellers ikke cravings efter andre fødevarer end dem jeg må spise på diæten. Udover måske lige peanut butter og yoghurt… Men det craver jeg ALTID og har aldrig kunne få nok ;) Til gengæld har jeg mega krise over at skulle sænke mit proteinindtag helt ned til omkring 65-75 gram. I mange år har jeg været vant til den “tunge” mæthed mange proteiner giver, og mit største problem er faktisk, at jeg mangler den tunge følelse i maven, efter et måltid. Og det gør at jeg har tendens til at overspise i fedtet. Så kæmper stadig med at holde kalorierne nede, men jeg håber, at det kommer i takt med, at jeg tilvænner mig den nye kost….

Jeg har besluttet, at det er på tide at kroppen får en rigtig pause og får lov til at finde sin naturlige balance på alle punkter. Her tænker jeg særligt i forhold til søvnrytme og stresspåvirkninger fra store mængder træning. Da jeg alligevel har taget på da jeg lå syg og nu tester denne kost af, kan timingen næsten ikke blive bedre. Enten virker det, og så finder min krop sin naturlige balance og jeg begynder stille og roligt at smide fedt på et tidspunkt, eller også er det prøvet af, og så må jeg tackle vægtøgningen på den klassiske måde med diæt og cardio senere hen ;)

Men lige nu, så spiser jeg bare når jeg er sulten. Holder mig under 20 g. kulhydrat og 75 g. protein (eller, jeg prøver med proteinerne!) pr. dag og så spiser jeg fedt for resten.

Udover dette har jeg:

  • For en tid, skåret kaffe og light sodavand væk.
  • Besluttet at slukke lyset og gå i seng kl. 22 hver aften og stå op mellem 5-7 hver morgen.
  • Skåret cardio helt væk. Jeg cykler stadig til alt og styrketræner 5-6 gange om ugen inkl. 10 min opvarmning, men ingen cardio udover dette. Jeg må gerne gå ture hvis lysten er der, men det skal handle om at nyde at gå, ikke om at forbrænde kalorier.

Jeg har også renset lidt ud i hvilke fødevarer jeg spiser på diæten her i de første par uger, og blandt andet fjernet ost for en stund. Jeg håber, at det kan hjælpe mig med at holde proteinerne moderate og mindske min sultfølelse lidt. Ost er en super comfort-food for mig, og jeg kan spise ubegribelige mængder…

Hvad spiser jeg så?
Af proteinkilder holder jeg mig pt. til fede fisk (sild eller laks), oksekød med høj fedtprocent (oksehøjreb, hakket oksekød, bacon) og hele æg.

Af kulhydrater holder jeg mig til grove, grønne grøntsager. Broccoli og spinat er favoritterne lige nu.

Fedtkilderne er det sjove… De får alt til at smage fantastisk (dampet broccoli med salt og smør er the fucking shit!), og jeg sørger for at variere dem mest muligt, så jeg både får mættede, monoumættede og flerumættede fedtsyrer i hvert måltid. Eksempler på hvad jeg spiser for tiden er: økologisk koldpresset kokosolie, koldpresset jomfru olivenolie, økologisk smør, avocado, oliven, økologisk oliventapenade, økologisk pesto… Og så får jeg selvfølgelig også en del animalsk fedt fra de fedtholdige proteinkilder jeg nævnte ovenfor.

Men er mættet fedt ikke farligt?
Mange udtrykker bekymring over denne type diæt, specielt pga. det høje indhold af mættet fedt. Jeg har sat mig grundigt ind i sagen, og der er intet jeg har fundet der tyder på, at en fedtholdig, kulhydratfattig diæt øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Nærmest tvært imod.

Jeg har blandt andet fundet denne video, hvor Dr. Eric Crall kort og præcist forklarer om den ketogene diæt, fordelene ved at være i ketose (en tilstand der er forskellig fra ketoacidose, som er en livstruende tilstand diabetikere kan komme i) og paradokset i, at det at spise store mængder kokosolie, smør og oksekød, faktisk kan hjælpe til at sænke risikoen for livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme.

Jeg siger bestemt ikke, at ketose er for alle, og som kostvejleder er det heller ikke sådan, at jeg fra nu af sætter alle mine klienter på ketosediæt. Tvært imod! Jeg mener STADIG at det er et ekstrem, som kræver næsten ligeså meget planlægning og disciplin at overholde, som en konkurrence-diæt.

Men jeg er alligevel så positivt overrasket over mine oplevelser på denne type kost, at jeg ønsker at dele det med jer! Jeg håber ikke at i når at blive trætte af det. :)

7 Kommentarer

  • Louise

    FEDT FEDT FEDT!! Jeg har selv i et måneds tid gået mere eller mindre all in på LCHF.
    Jeg har PCO (hormonforstyrrelse) og har i flere år ikke kunne få styr på kroppen med alm. low carb osv.. Først da jeg skruede RET meget op for fedtet har jeg mere styr på min cyklus, mere styr på min oppustethed og MINDRE fokus på mad hele tiden. Jeg spiser 3 gange om dagen (fremfor mine tidligere 6) og det giver virkelig en ro.
    Jeg elsker mad! Virkelig! Så at kunne spise 3 store, fede lækre måltider. Det er toppen…
    Jeg er spændt på om jeg kan smide et par kg fedt, jeg har selv en træningsmængde der er OK høj (dyrker crossfit), og er bekymret for den mindre mængde protein.

    Så bliv ved med at hold os opdateret!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • karoline

    Hvorfor er dit proteinindtag så lavt, egentlig? Jeg mener, der er jo ikke kulhydrater i kød, så kan du ikke sagtens være i ketose med et højt proteinindtag? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda Louise

      Protein i (for) store mængder kan kroppen omdanne til glukose via en process kaldet glukoneogenese. Så det vil have en indvirkning på blodsukkeret, og dermed også gøre det vanskeligere at komme i og blive i ketose.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Jeg har fulgt lidt med på din “ketose-diæt” og tænkte oprindeligt, at jeg ikke ville kommentere på det, da man selv er herre over egen krop, men jeg har et problem, når denne ketose-status og det, at spise store mængder af mættede-, animalske fedtsyrer bliver promoveret som værende “sundt”.

    Mange bruger eskimoerne som eksempler på, at vi sagtens kan (og burde) leve på en LCHF-livsstil. Der er dog forskel på, at vores kroppe kan OVERLEVE på en sådan livsstil, og at vores kroppe TRIVES. Jeg vil anbefale dig at se følgende video: https://www.youtube.com/watch?v=Z6N8CJ_Wy9c

    Animalske produkter er ikke sunde, og æg må ikke engang VED LOV klassificeres eller promoveres som værende sunde i USA – det, synes jeg umiddelbart, siger en del. Jeg vil anbefale dig at se følgende video: https://www.youtube.com/watch?v=30gEiweaAVQ

    Jeg er positiv overfor, at du nævner, at denne diæt er ekstrem, hvilket jeg bestemt er enig i. Jeg må dog sige, at hverken jeg eller videnskaben er enig med dig i, at store mængder af kokosolie, smør, oksekød, m.m. er sundt, og jo, en fedtholdig, kulhydratfattig diæt øger risikoen for hjertekarsygdomme, kræft, m.m. (jeg vil anbefale dig at kigge på følgende hjemmeside http://nutritionfacts.org eller bl.a. se videoerne linket foroven).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda Louise

      Nu har jeg kun set den midterste video du henviser til, og været inde på http://nutritionfacts.org og jeg kan jo se, at det er den samme doktor der står for begge. Og han er absolut en dygtig taler. Men han virker meget vegan-biased.

      Man kan analysere studier og studiers resultater på mange måder. Jeg kunne godt tænke mig at læse selve studiet han refererer til i videoen, uden hans kommentarer og holdninger knyttet til.

      “Animalske produkter er ikke sunde” er også en meget biased kommentar, og det er vist heller ikke noget der er konsensus omkring.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • A

      Ja, det er rigtigt, at det er den samme doktor, der står for begge – jeg kan også anbefale andre som fx Dr. Neal Bernard – en læge, der bl.a. er dedikeret til at kurere type 2 diabetes patienter gennem diæt (du kan se hans blog her: http://www.pcrm.org/nbBlog) – eller John McDougall (hans hjemmeside: https://www.drmcdougall.com), hvis du vil have lidt mere forskelligartethed. :-)

      Dr. Greger er en god taler, ja, men også en velargumenteret taler. Jeg vil anbefale dig at se hele videoen, jeg linkede til før, hvis du er interesseret i at se, hvordan man kan forebygge de 14 ud af 15 mest hyppige dødsårsager i USA ved hjælp af diæt.

      Disse læger anbefaler en plantebaseret kost men egentlig ikke en vegansk livsstil – jeg synes, det er vigtigt, at forstå forskellen på disse to. Jeg synes, det er sjovt, at du siger, at du gerne vil læse selve studiet uden at høre på Dr. Gregers kommentarer, men selv linker til en video med en læge, der vel også er “biased” på den ene eller anden måde.

      At der ikke er konsensus omkring det, at animalske produkter er usunde.. tja, kød ER sundt for dyr, der er skabt til at spise kød. Men med menneskets fysiologi og (forhåbenligt) ikke eksisterende dræberinstink er der ingen tvivl om, at vi er skabt til at spise planter (du kan finde mange “charts” med dette på nettet. Det kræver blot en hurtig søgning på Google :-)). Det er vel efterhånden almen viden, at kød bl.a. er med til at øge risikoen for kræft – jeg ville umiddelbart ikke kategorisere noget, der gør os syge, som værende sundt. Du kan læse mange studier, både udenlandske og danske, der taler omkring netop dette. Jeg har fundet en PDF på dansk med et interview af en diætist, hvor mine pointer er samlet: http://diaetist-felding.dk/wp-content/uploads/2015/11/WHO-kød-og-sundhed.pdf

      Jeg håber, du vil tage din tid til at læse og kigge lidt. :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda Louise

      Jeg tager et kig :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens træning: Fullbody