Personlig træning - nu har jeg ledige tider!

“Why do you love yourself?” – meditation journal

 photo A851526F-CC7B-4634-95E3-4A7EA1566D80_zpsjfhhb4dx.jpg

For nylig er jeg begyndt at starte mine dage med 5-15 minutters self-meditation.

Jeg har altid været tiltrukket af meditation, det at bruge tid alene. Bruge tid på at tænke, føle og lære mig selv at kende. Men ind imellem kommer man til at sidde fast i de samme tanker og tankemønstre, hvis man ikke skriver tingene ned eller bliver guidet lidt. Eller, det gør jeg i hvert fald.

Så, i december måned bestilte jeg denne dagbog med det formål, at lære mig selv bedre at kende. For mig er det meget det med, at blive bedre til at føle og anerkende mine følelser og at de er okay, jeg har lyst til at arbejde med.

Så langt jeg kan huske tilbage i min barndom, har jeg syntes, at mine følelser var lidt pinlige. De var et udtryk for, at jeg ikke havde styr på mig selv, og jeg frygtede at andre ville se skævt til mig eller finde en måde at bruge dem imod mig. Præcis hvorfor jeg har følt sådan, ved jeg ikke, men det er en tankegang jeg tog med mig ind i mit voksne liv.

Jeg tror måske, at bloggen her var mit første forsøg på at være ærlig omkring mine følelser og hvad jeg gik igennem. Det var bare meget nemmere at sidde bag en skærm og åbne op, end at skulle gøre det ude i verden.

Jeg er blevet meget bedre til at føle og udtrykke følelser med årene, men det er noget jeg konstant føler, at jeg kan arbejde på at blive bedre til.

Min meditationsdagbog er næste skridt på vejen for mig. Jeg prøver som sagt at starte de fleste morgener med at afsætte 15 minutter til at meditere over dagens spørgsmål. For mig er det en rigtig god start, og det sætter en god tone for resten af dagen. Spørgsmålene er forskellige, men oftest meget simple. “Why do you love yourself?”, “What inspires you to be who you are?”, “Describe the first time you realised you loved yourself.”… I den stil. Meget basic, men hvor tit sætter man egentlig lige ord på den slags?

Dagbogen kan købes online lige her til $22. Portoen er desværre lidt pebret, medmindre man er klar på at vente en måneds tid på bogen. Men hvis man har lyst til at lære sig selv bedre at kende, er den ventetiden værd :)

 photo DD8CE6DE-4E1A-4C00-A7DA-3A1A2B66CD39_zpsvvlawqrf.jpg

 photo 5E162880-24F6-4E94-93C5-BF7BE066B9DA_zpsd1zo7azy.jpg

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Personlig træning - nu har jeg ledige tider!