Pre-lifting morgenmad

Skal man lytte til fornuftens stemme? Eller forfølge sine drømme, selvom de virker uopnåelige?

Sponsoreret indlæg.

 photo DSC_35087_zpszaucskb0.jpg

Ind imellem kan det føles som om, at man prøver at overkomme det umulige.
I år ser jeg frem imod min deltagelse i Crossfit’s The Open med en lille knude i maven. Jeg ved ikke, om jeg klarer det nogenlunde godt, eller falder totalt igennem. Jeg har trænet hårdt og udviklet mig meget siden jeg startede til crossfit for et par år siden, men ind imellem siger en lille stemme til mig, at jeg aldrig bliver god nok til at deltage i den slags.
Jeg er ikke naturligt god til at lære og udføre nye bevægelser, og crossfit er en sport, der udfordrer dig lige netop i dette.

Skal man lytte til fornuftens stemme? Eller skal man fortsætte med at forfølge sine drømme, selvom de virker uopnåelige?

Min drøm er ikke at blive en af de bedste til crossfit. Men jeg vil gerne være bedre, dygtigere og udvikle mig. Og jeg hader at være dårlig til noget, og at udstille dette for hele verden.

Men så tænker jeg tilbage på de mange år og timer jeg har brugt i træningscenteret i forsøget på at opbygge en mere symmetrisk fysik til bikini-scenen. På at være på diæt og kæmpe mig igennem timevis af cardio og lange dage med alt for lidt mad… Jeg skal da være ærlig at sige, at jeg ofte har overvejet, om jeg skulle sige farvel og tak til det hele… Jeg bliver nok heller aldrig den bedste bikini-pige i verden, så hvad er pointen i at træne SÅ hårdt i så mange år?
Bør jeg give stemmen ret, og takke af?

Men som videoen ovenfor viser, så handler det om, at komme igennem de hårde dage med nederlag, negative tanker og tvivl. Om at træne hårdt, lige indtil man er ude på den anden side. Det er dér man føler resultaterne og opdager, at man faktisk ER blevet en vinder! Måske vinder man ikke guldmedaljen til selve konkurrencen, men der er andre måder at vinde på! For mig handler det om, at overvinde mig selv. At blive bedre! Tro på mig selv, og gennemføre!

Det har krævet dedikation, blod, sved, tårer, ømme fødder og ødelagte håndflader at nå hertil. Men nu ved jeg, at det var det hele værd, og mere til! Jeg vil i hvert fald blive ved med, at trodse den lille stemme!

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pre-lifting morgenmad