Opskrift: Verdens nemmeste proteinkage
Produkter er sponsoreret af Bodylab.
I starten af februar lagde jeg opskriften på en ret lækker Kokos-banan proteinkage op her på bloggen.
Siden da har jeg bagt lidt mere, og er nu altså kommet frem med en endnu mere moist og delicious version, som jeg naturligvis også er nødt til at dele med jer. For at det ikke skal blive for meget det samme, har jeg twistet denne yderligere, ved at bruge Bodylabs Proteinella som glasur. Ooooog mums filibaba what an upgrade!!! ;)
Ingredienser til 3 portioner:
– 2 bananer
– 500 g. æggehvider (jeg brugte disse)
– 1 scoop Bodylab Whey 100 (Crispy Cookie)
– 50 g. affedtet mandelmel
– 50 g. havregryn
– 150 g. frosne eller friske blåbær
– 1/2 tsk. bagepulver
– 1 tsk. kardemomme
– 2 tsk. stødt kanel
– Evt. ekstra kaloriefri sødemiddel, men det behøves ikke, da kagen i sig selv er ret sød.
Fremgangsmåde:
1 1/2 banan, æggehvider, proteinpulver, mandelmel, bagepulver, kardemomme, kanel og evt. sødemiddel kommes i en blender og mixes til en ensformig masse. Når det hele er blendet godt, røres de 150 g. bær i blandingen. Dejen hældes i en stor kageform, alternativt 3 mindre, og den sidste halve banan skæres i skiver som lægges på toppen.
Kagen bages i ovnen på 165 grader i 25 minutter.
Som topping anbefaler jeg Proteinella & Bodylab Zero Melis.
Macrofordeling: (uden toppings)
Pr. 100 g. kagemasse | Pr. færdig kage (ved 3 stk.) | I alt | |
Energi | 118 kcal | 343 kcal | 1029 kcal |
Protein | 16 g | 46 g | 138 g |
Kulhydrat | 9,4 g | 27 g | 82 g |
Fedt | 1,7 g | 5 g | 15 g |
Kommentarer