2. status på diæten

Sund(ere) julesnack: Proteinkugler

I har sikkert alle sammen godt gang i juleriet, og jeg ved slet ikke hvor mange der kigger forbi bloggen i dag… Men jeg har sådan lyst til at dele denne opskrift på sundere julesnacks med dem, der gør :)

Jeg forberedte selv en portion i går aftes, og det bliver min go-to julenack i dag, mens jeg julehygger med familien og venter på at det bliver tid til den store julemiddag :)

De smager super syndigt, og kalorieindholdet er ret højt, men samtidig er de rige på protein, fibre og sunde fedtsyrer. Det passer rigtig godt ind i min filosofi om, at ekstra kalorier engang imellem helt fint, så længe kroppen får tilført noget, den kan bruge! :)

 photo 372732FA-2D23-495B-A72D-56AA3CEC5B27_zpsph7uztx9.jpg

Ingredienser:

  • 150 g. dadler
  • 2 scoop chokolade proteinpulver
  • 2 spsk kokosmel
  • 25 g. mandler
  • 5 dråber Sweetleaf med chokoladesmag
  • 1 spsk. ren kakaopulver
  • 1/4 dl. kold decaf kaffe

Fremgangsmåde:
Hak først mandlerne fint, eller blend dem i en foodprocessor. Kom dem over i en stor skål.
Blend herefter dadlerne i foodprocessoren, til de er blendet så meget som muligt.
Bland dadler og hakkede mandler med de andre tørre ingredienser. Hvis blandingen er for tør tilsættes der forsigtigt en smule kaffe, indtil blandingen har den rette konsistens og kan rulles til små kugler.

Rul evt. kuglerne i kokosmel, kakaopulver, frysetørret frugt eller hvad du ellers har lyst til.
Afkøles 30 min. i fryseren eller 2+ timer i køleskabet inden de spises – så smager de bedst! :)

Makrofordeling: (hele portionen)
Kalorier: 968
Protein: 57 g.
Kulhydrat: 139 g.
Fedt: 22 g.

 photo 1967DE70-F4AD-4A57-BFC5-32772A9B382F_zpswdwsbloh.jpg
Jeg får ikke point for skønheden eller anretningen, but trust me, de smager skønt! ;)
Et super godt alternativ til de ellers ofte tomme julekonfekt-kalorier.

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2. status på diæten