Diæt 2015/2016: Status 2

Søndagens løbetur (noget med 21,1 km…)

Vejret var ikke helt med os i søndags, og mit halvmarathon blev en ret våd og blæsende omgang.

 photo 657A7222-8310-438B-A894-AFE38356209F_zpskpjylygv.jpg
 photo 3745C228-D5B5-4B5E-BED4-803E447C2AB0_zpsciwsbzrn.jpg

Jeg havde klart regnet med at løbe det under 2 timer, og helst på under 1:55… Men sådan skulle det ikke gå. Jeg løb i stedet i mål i tiden 2 timer, 3 minutter og 56 sekunder.

Havde egentlig en ok følelse i kroppen og fin energi da jeg lagde ud. Løb de første 10 km. i pace 5:30-5:40, en hastighed jeg forventede at kunne holde hele vejen.
Men efter de 10 km. kunne jeg mærke, at jeg begyndte at blive for presset og syre til.
Jeg var langt fra at slå min PR, og på vej ud på den hårdeste del af ruten, som blandt andet gik langs med vandet i en træls sidevind…

Så jeg besluttede lige dér, at jeg i stedet for at jagte en god tid, ville tage det med ro, og løbe resten af turen i et behageligt tempo, så det blev en god oplevelse. Det var jo min “Plan B” fra starten, og havde jeg ikke selv valgt at sætte tempoet ned, var jeg blevet tvunget til det undervejs på løbeturen… Så resten af tiden lod jeg være med at kigge på uret, og løb bare i det tempo der føltes behageligt med tanke på den distance der var tilbage.

Hvorfor valgte jeg at sætte farten ned og tage det med ro? Hvorfor ikke kæmpe videre, og få den bedst mulige tid?

Det er der faktisk en god grund til… Jeg er begyndt at læse en del om løbetræning, og isæt om dét at løbe langsommere for at opbygge en god aerob base, hvilket i sidste ende vil gøre at man kan løbe hurtigere. Og programmet jeg har fulgt, har også være tilrettelagt ud fra dette. Det at bygge en god aerob base skulle gøre, at kroppens evne til fedtforbrænding forbedres, samtidig med at man undgår overtræning og andre skader, trods en stor træningsmængde over lang tid. Det giver rigtig god mening for mig, og passer med mine egne observationer og min krops reaktioner på, at blive presset for hårdt (anaerobt) så jeg er egentlig ikke i tvivl om at jeg på sigt bliver en hurtigere, sundere og bedre løber, ved at følge denne træningsfilosofi. Konsekvensen ved den er dog, at resultaterne kommer langsommere end ved eksempelvis hård intervaltræning.
Jeg fulgte mit program i 11 uger, og det har altså slet ikke være nok.
Jeg kunne godt have valgt at presse tempoet yderligere i lørdags, men så var jeg nok endt op med en krop der efterfølgende havde reageret med negativt og haft brug for ekstra lang restitutionstid, for at komme på højkant igen.

Og der kommer jo andre halvmarathon’er hvor jeg kan løbe hurtigt, når kroppen har fået den nødvendige træning. Jeg fortsætter min løbetræning, og regner med at starte forfra på det program jeg har fulgt hidtil, samt fortsætte med at løbe med NBRO 1-2 gange om ugen.

Det positive ved at jeg tog turen med ro er også, at jeg slet ikke har oplevet gener efter løbeturen. Var ikke engang specielt sulten eller træt bagefter (normalt skal jeg have 1 liter juice, en stor burger og på hovedet i seng efter et halvmarathon, men denne gang kunne jeg nøjes med et mindre post-workout måltid. Og okay, så en burger senere på aftenen fordi jeg trods alt havde fortjent den ;)

Har været en smule træt i hoften og kunne mærke det lidt i benene, men har ikke oplevet decideret DOMS, smerte/ømhed, øget appetit, træthed eller andet… Alt i alt positivt overraskende, efter en lang løbetur :)

 photo 2312E46D-C695-4B25-AF6F-A641D0ED863D_zpsjnz0sbqw.jpg

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Diæt 2015/2016: Status 2