Dagens træning

Morgencardio: Stignings intervaller på løbebåndet

 photo 95EDFCC2-09A2-434C-A596-C353B2A1A288_zpswqfere2s.jpg

InBody måling i morges afslørede at fedtprocenten er faldet fra 21% ugen før diætstart til 19,8% i dag…
Jeg har endnu ikke fulgt min diæt 100%, og har blandt andet været ude og spise burger en hel del gange, men så længe det går den rigtige vej, fortsætter jeg som hidtil. Min appetit for tiden er heldigvis ikke ret stor, så jeg overspiser ikke, og stopper uden problemer med at spise når jeg er mæt. Og det er vel egentlig sådan det skal være, så ser ingen grund til at ændre på det endnu :)

Min kostplan for diæten danner stadig grundlaget for hvad jeg spiser og den finder i her.
Opretholder naturligvis også en fornuftig struktur med morgenmad, frokost og aftensmad hver dag + evt. 1+2 mindre snacks. Fordelingen er ca. 1/3 af både carbs, fedt og protein, måske med en lille overvægt af kulhydrat. Det fungerer dog ret fint nu hvor jeg laver så meget cardio.

Dagens cardio-session bød på 30 minutter med mine klassiske stigningsintervaller på løbebåndet:

Sæt båndet på 3,5% hældning

2 min rask gang + 1 min løb 11 km/t x2
2 min rask gang + 1 min løb 11,5 km/t x2
2 min rask gang + 1 min løb 12 km/t x2
2 min rask gang + 1 min løb 12,5 km/t x2
2 min rask gang + 1 min løb 13 km/t x2

Slut af med 5 min. rask gang som cooldown

Disse intervaller er rigtig gode til at få pulsen op, men de er stadig ret overskuelige, fordi der er så meget pause undervejs. Jeg er vild med dem, og det er klart min foretrukne form for intervalløb! (i hvert fald hvis det skal foregå på løbebåndet)

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens træning