Hurtig diætstatus & torsdagens rygprogram

Diæt 2015/2016: Status 1

Efter 5 dage på diæten (inkl. et cheat meal fredag aften) sagde vægten 79,9 kg. i går, lørdag, som er min “officielle” vejedag her på diæten.
Det giver et samlet vægttab på – 2,1 kg. siden diætstart sidste søndag.

Meget fint resultat! Men det er også typisk for mig, at første uge altid kommer med et stort vægttab på meget kort tid. Jeg er sikker på, at vægttabet i næste uge vil være markant mindre. Men det er også ok :) Dog kan jeg allerede nu konstatere, at det er vigtigt at min fredag aften fremover ikke bliver et cheat-meal, men bare et enkelt måltid med ekstra kartofler eller ris til. Intet andet.

Målet er at ramme 65-66 kilo i slut marts, og derfor er min diæt ikke super hård endnu. Her i starten handler det om struktur, om at lære at være lidt sulten engang i mellem og om at komme godt ind i de gode vaner. Stille og roligt justerer jeg så diæten og træningen, så vægttabet fortsætter langsomt og stabilt over de næste mange uger og måneder.

Min sidste diæt krævede 3 måneder med træning 3xdagligt, og mit håb er, at jeg denne gang kan nøjes med meget mindre, hvilken er grunden til at jeg er startet så tidligt.

Efter spisedag i går med bøf, bearnaise, brød, frugt og masser af skyr, er jeg nu klar til at give den gas med endnu en uge. Denne uge bliver dog liiiidt anderledes, da jeg skal løbe halvmarathon søndag. Derfor bliver fredag-søndag dedikeret til opcarbing og post-run restitution og min vejedag i næste uge vil altså være fredag.

Formen ved diætstart:
 photo 7B89E9C8-14C4-4325-AD6B-CA742813D696_zps3b8rruzx.jpg

Formen efter 6 dages diæt:
 photo 31BBEC0E-B174-45BC-AE7B-1BAF8E484439_zpsybxzepx4.jpg

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hurtig diætstatus & torsdagens rygprogram