Ninja Warrior Casting

Dagens træning: Lange intervaller

Hvis der er noget jeg hader, så er det intervaller der varer længere end 60 sekunder.
Så det er selvfølgelig noget jeg er nødt til at lave en masse af ;)

For tiden sørger jeg for, at bruge mere tid på alt det jeg er dårlig til. Alt hvad jeg synes er hårdt og svært.

Derfor stod tirsdagens sene træningspas på en times “gymnastics”, hvor jeg arbejdede med teknikken til muscle-ups, kipping toes-to-bar og handstand. Jeg er ikke naturligt god til at lære nye bevægelser, så denne type af tekniske øvelser er meget udfordrende for mig. Men jeg ved, at hvis jeg bare arbejder for det og øver bevægelserne tilstrækkelig mange gange, så kommer motorikken lige så stille. Så skal styrken også lige følge med, men det er en anden sag ;)

Her til morgen stod den så på en anden “træls” træningsform: Lange intervaller…. 3×1000 meter, for at være helt præcis. Jeg løb dem på løbebånd med en hældning på 2,5% for at øge sværhedsgraden yderligere… Når man alligevel skal lide, kan man ligeså godt gå all in. Programmet så således ud:

3 min. gang (2,5% hældning, 6,0 km/t)
1000 m. løb (2,5%hældning, 12,0 km/t)
3 min. gang (2,5% hældning, 6,0 km/t)
1000 m. løb (2,5%hældning, 12,0 km/t)
3 min. gang (2,5% hældning, 6,0 km/t)
1000 m. løb (2,5%hældning, 12,0 km/t)
3 min. gang (2,5% hældning, 6,0 km/t)

Hårdt og ubehageligt, men mega lækkert når det er overstået! Det er en fed følelse at kunne holde det planlagte tempo gennem alle 3 intervaller.

Efter løb stod den på udstræk og styrketræning af mine hoftebøjere. 3×20 sek stræk til hver side og 3×10 liggende one-leg raises. Læs mere om min træning af svage/stramme hoftebøjere i dette indlæg.

I aften står den på bænkpres og Clean & jerk. Der skal jo også være plads til det sjove! ;)

 photo 6A516E4D-A9B1-485A-BA04-6C6B4274BEE4_zpslbxhcu5y.jpg

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ninja Warrior Casting