Lørdagens planer

Video fra Loaded Cup & snak om fremtidsplaner

Så er der endelig kommet video op fra min forbedømmelse til Loaded Cup!
Jeg ved jo at mange af jer fulgte med, men der er sikkert også nogen der ikke har set showet :)

Jeg har forsøgt at lægge videoen direkte op i indlægget her, men den vil desværre ikke samarbejde med mig. I stedet kan du klikke her for at komme til videoen.

Skærmbillede 2015-04-12 kl. 08.57.43

Min klasse Bikini Fitness +172 går på fra 11:21. Klik her for at komme til videoen.

Det er i dag en uge siden jeg stod på scenen, og jeg har haft lidt tid til at tænke over tingene. Jeg har endnu ikke fået min officielle feedback, men lidt uofficielt  har jeg fået at vide, at jeg er blevet en flot atlet, og egentlig passer godt i klassen. Det er jo meget rart at høre :) Jeg skal arbejde på min overkrop, så den matcher min underkrop og må gerne blive lidt hårdere.

Alle punkter er noget jeg er enig i og gerne vil arbejde med, men jeg venter naturligvis på den officielle feedback.

 photo DSC_35314_zpsx5baumyl.jpg

Umiddelbart tror jeg, at jeg er færdig med scenen efter denne omgang. I hvert fald føler jeg, at jeg er færdig med bikini fitness. Tanken om at skifte til bodyfitness ligger i mig et sted, men ærlig talt?

… Lige nu føler jeg, at jeg hellere vil føle mig stærk, frisk og sund året rundt, end leve for at stå på den scene. Jeg har intet imod at stå deroppe, det er da helt sikkert sjovt at vise sit hårde arbejde frem, men det er bare ikke scenen og de få minutter deroppe, der driver mig. Jeg får rigelig tid i spotlightet gennem min blog og sociale medier, haha ;)

Min reaktion efter Loaded har også vist mig, at jeg egentlig er komplet ligeglad med om jeg er bedre end de andre eller ej. Og så er scenen bare ikke det rigtige mål at stræbe efter.

Jeg vil hellere være bedre end mig selv, bedre end sidste gang, bedre end jeg nogensinde forestillede mig at jeg kunne være! Og dén kamp, udkæmpes ikke på scenen i sammenligning med andre, der kommer med en helt anden baggrund, eller andre forudsætninger end mig.

Jeg husker mig selv på hvor jeg kommer fra, og hvor jeg er på vej hen :)
Jeg vil hellere være et levende eksempel på, at ALLE kan vende deres liv på hovedet, og finde glæde og balance i at arbejde imod deres mål. Og jeg vil gerne hjælpe, gennem mit arbejde som personlig træner og kostvejleder – og fra næste år, gennem mit arbejde som fysioterapeut.

Derfor vil jeg også snart begynde at ændre lidt på strukturen i mine online forløb, sådan at der bliver mulighed for at jeg kan hjælpe og støtte endnu mere, over en længere periode. Kontakt mig for at høre mere.

Jeg slutter lige dette indlæg af, men lidt billeder der viser min udvikling fra første gang på scenen i til Danmarksmesterskaberne 2012 til Loaded Cup i 2015:

 photo C9963DF6-30C8-49E3-B640-B8E6A52BA8D8_zpsron3leqx.jpg

 photo 9BCF8F7D-C5FC-4E7B-A5A7-C57B45927CE6_zpsou85vdqg.jpg

1 Kommentar

  • Fed udvikling og gode tanker du sidder med her efter konkurrencen. Du har fandeme klaret det flot – og det bliver spændende at høre, hvad næste skridt er :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lørdagens planer