Onsdagens "lette" træning

“Cardio circuit” & lidt om indskudte hviledage

Som lovet, får i her torsdagens intervalprogram. Jeg udførte det som min morgencardio på tom mave (havde dog drukket kaffe og BCAA inden)

Er energien og formen til det, så brug endelig de 2 min løb til at presse pulsen helt op – jeg brugte dem som aktiv restitution, da min krop var meget træt i går. Din “pause” er på 1 minuts gang, i begyndelsen af hvert interval.

 photo D072DAEE-9AF0-41BB-A56E-8889F8275724_zpsh9w9hkil.jpg

Hvordan går det med træningen hos mig?

Min krop været lidt træt den sidste tid. Faktisk den sidste uge. På en lidt dum måde, hvor jeg har haft det fint ved lave intensiteter, men ikke rigtig har kunne presse mig selv ordentligt. Jeg har også været forkølet, og det er alt sammen tegn på, at jeg er overtrænet. Som konsekvens af dette nedjusterer jeg træningen resten af ugen:

  • I dag er der ingen cardio, og i aften står den kun på VL (Clean and Jerk).
  • I morgen står den på en WOD (test af performance på Filthy 25 – så det bliver hårdt) og en lang omgang poseringstræning, men ingen morgen/aftencardio.
  • Søndag står den måske på mobility og/eller en gåtur – men intet der presser kroppen. Det er total hviledag.

 

Jeg planlægger ikke disse længere hvile-perioder som en del at mit program, men jeg tager dem når det er nødvendigt. Sidst jeg havde sådan en periode, var over julen, og det havde som bekendt en rigtig god effekt :) Nu er konkurrencen tættere på, så jeg kan ikke tage en hel uge ligesom sidst, men sådan et par dage med 30% af normal træningsvolumen burde også have den ønskede effekt.

Samtidig har jeg kun meget lidt arbejde de næste dage, så jeg føler det er perfekt timing til at geare ned og få ordnet en masse husligt. Dermed kan jeg tage praktikstart mandag og de sidste 8 ugers diæt med fuldt fokus og ro på hjemmefronten.

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Onsdagens "lette" træning