Gætteleg: And the winner is...

I Herning til DBFF Newcomers 2014

Jeg er i denne weekend taget til Herning som hjælper for min veninde Michelle, der stiller op i bikini på søndag.

Vi ankom i går eftermiddag, og bor på et hotel lige ved siden af kongrescenteret hvor DBFF Newcomers afholdes. Derfor kunne vi ligge på hotellet og følge med i indvejningen, indtil det blev “min” atlet Michelles tur.

Da hun var vejet ind gik vi en lille tur rundt i byen, og så ellers bare tilbage til mere hygge (og poseringstræning!) på hotellet. Vi tager det helt stille og roligt og lader være med at stresse over noget. Michelle selvfølgelig spændt, men hendes coach kører en rigtig fornuftig plan og hun er super godt forberedt efter mange måneders hårdt arbejde. Det bliver super spændende i morgen! :)

IMG_2105.JPG

I dag lørdag skal vi bare vente, slappe af og se på nogle flotte bodybuildere ;)

Min dag startede med 20 min cardio og lidt styrke og mobilitetstræning for musklerne omkring mine skulderblade og min core. Til TRX certificeringen blev mine svagheder virkelig sat på prøve, så nu vil jeg arbejde endnu mere målrettet med dem fremover!

Efter morgentræning stod den på en lækker hotelbuffet, og siden har vi nærmest bare siddet i salen eller på hotellet og fulgt med i showet.

IMG_2109.JPG

Jeg håber inderligt at jeg en dag får mit hoved helt på plads, så jeg selv kan stå på scenen igen engang i fremtiden :)

Der bliver for tiden sagt så meget dårligt om efterforløbet og hvad det at stille op gør ved en, men dag for dag bliver jeg kun mere og mere overbevist om, at man godt kan stille op i bikini og samtidig være sund og velafbalanceret. Det kræver “bare” at man har hovedet og sine prioriteter helt på plads. Vi må se om jeg når dertil en dag :)

1385784_10151707191364632_1538677028_n

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gætteleg: And the winner is...