BIRTHDAY SALE

Diæten

20140104-181558.jpg

Så blev det endelig tid! Diæten starter for alvor. Der er 107 dage til Loaded Cup, og jeg føler at jeg har temmelig travlt. Må indrømme at jeg nød lidt for mange lækkerier omkring nytår og til min fødselsdag igår, men sådan er det bare.

Nu er jeg til gengæld mere klar på diæt end nogensinde før!
Jeg har tilbragt dagen i træningscenteret, hvor jeg lagde ud med 45 min. cardio i morges. Derefter havde jeg PT klienter og konsultationer, og så sluttede jeg af med en omgang biceps, triceps og abs. Lækkert! Sådan burde alle dage være :)

Jeg vidste at jeg skulle være afsted helt indtil aftensmaden, så jeg havde selvfølgelig forberedt alle dagens andre måltider aftenen før.

20140104-181537.jpg

På min sidste diæt lavede jeg den fejl at starte for lavt i kalorier og kulhydrater, så denne gang er udgangspunktet relativt højt. Jeg har desuden ændret lidt i strukturen i forhold til tidligere.

Mine makro’s for første uge er som følger:
Kalorier: 2400
Protein: 271 g.
Kulhydrat: 202 g.
Fedt: 68 g.

Jeg får halvdelen af dagens kulhydrater pre- og post workout (i form af brune ris/havregryn/riskisk/sweet potatoe/One Recovery etc.) og de kulhydrater jeg får resten af dagen, er fra grøntsager, nødder og bær.

Efter lidt for meget god mad de seneste dage, siger vægten nu 78,9 kg. (8,9 kg. over min K-vægt til DM 2013) – så der er en del der skal smides! Jeg håber at der ryger 1 kg. om ugen i gennemsnit. Målet må være en scenevægt mellem 64-65 kilo.

20140104-181546.jpg

17 Kommentarer

  • Stephanie

    Jeg troede at du startede diæt allerede inden jul??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amandalouise

      Det gjorde jeg også, men ikke den heeeelt rigtige. Spiste jo julemiddag, holdt nytår og havde fødselsdag igår. Det var planlagt, men alligevel ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie

      Ahhh ok :-) Har du afsløret hvorfor du tyvstartede?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amandalouise

      Ikke endnu ;) Men det gør jeg nok i løbet af januar :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Oh my God, du er så sej! GLÆDER mig til at følge dig :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Det er en rasende høj protein sats – hvordan kan det være at du prioritere det således?

    Tænker siger man ikke normalt 1,5-2*kropsvægt?

    Mega sejt forøvrigt – hepper stort på dig ;-)!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amandalouise

      1,5-2 g. pr. kilo kropsvægt er jo en standard-udregning til at fastsætte kaloriebehovet.
      Men ligesom så meget andet standard, så passer den dårligt på mit behov og min livsstil.

      Skulle jeg i stedet have mine kalorier fra fx. kulhydrat, ville jeg blive rasende sulten eller skulle spise helt enorme mængder grønt. Desuden er mine kulhydrater meget “låste” til bestemte tidspunkter på dagen, for at optimere præstation og restitution mest muligt, og desuden undgå unødig fedtlagring.

      Protein påvirker ikke blodsukkeret som kulhydrat, holder proteinsyntesen kørende og mætter længere og bedre end fedt (for mig). Derfor er det min foretrukne energikilde :)

      Og tusind tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M

      Ej men altså! Sikke et cool svar! Du er altså bare god :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • 107 dage – det kan du sagtens! Det bliver super fedt at følge dig mod Loaded og jeg er sikker på du ender med at stå så flot på scenen :D

    Det er rigtig inspirerende at læse om dine udregninger og tanker bag energifordelingen, især når man er all new i det hele som mig :)

    Knus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    Jeg sidder helt og tripper af spænding, det bliver helt fantastisk at følge dig mod målet! Jeg tænkte på to ting: 1) Kunne du ikke med jævne mellemrum tage “samme” billede af din krop (og med det mener jeg i samme slags tøj fx bikini og samme vinkel), så vi virkelig kan følge fremgangen? Somme tider er det lidt svært at se fremskridt når billederne bliver taget i træningscentrets spejl fra forskellige vinkler hvis du forstår

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    Ja, alt kom åbenbart ikke med. 2) Jeg ville elske indimellem at få et indblik i hvad du spiser på en hel dag, da jeg mangler lidt inspiration til at sammensætte en menu

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    Og alt kom stadig ikke med! Manglede at få sagt held og lykke, hvor er du bare for sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amandalouise

      Tusind tak! :)

      Jeg synes det er en rigtig god ide og jeg vil med jævne mellemrum lave status-indlæg som dette: https://amandalouise.dk/status-uge-1/
      Jeg håber det også er noget i den stil du havde i tankerne.

      Der er allerede flere indlæg på bloggen med eksempler på hvad jeg spiser på en dag eller til enkelte måltider, og der skal nok løbende komme flere :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Du er for sej! Held og lykke med det hele. Jeg glæder mig voldsomt til at følge med på “sidelinjen”. :-)

    PS. Når du træner morgen-cardio er det så på tom mave og hvis dette er tilfældet, indtager du så et amino-produkt inden at du starter træning?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amandalouise

      Tusind tak :)

      Ja, det er på tom mave og jeg indtager altid One Amino fra Fitnessguru inden/undervejs :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Glæder mig helt vildt til at følge med på sidelinjen!
    Du skriver, at du lavede den fejl at starte for lavt sidst – hvorfor er det en fejl? Altså bare af ren nysgerrighed:-)
    Kh Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amandalouise

      Når man ikke spiser nok, så reagerer kroppen ved at øge sultfornemmelsen og sænke stofskiftet. Og så bliver en diæt meget hårdere end nødvendigt.
      Derfor tager jeg det i små skidt denne gang, så kroppen forhåbentlig kan følge med uden at gå i “panik” alt for tidligt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BIRTHDAY SALE