Dagens træning

Fældet af julen!

20131226-210949.jpg

Jeg laver virkelig ikke ret meget andet end at træne, spise julemad, arbejde og læse til eksamen i disse dage… Ja, jeg ved godt jeg skrev, at jeg startede diæt i sidste uge. Men det var før julen fældede mig på det groveste! Jeg kan sagtens sige nej til fester, byture og julefrokoster der går i den retning – men hvem kan sige nej når der står familiehygge på menuen? I hvert fald ikke mig! Jeg har ingen rygrad når den står på farmors brunede kartofler eller hjemmebagt brød hos mormor…

Det er ikke fordi jeg går helt agurk dagen lang, men nogen diæt, det er det vist ikke ;)

Heldigvis havde jeg ingen arrangementer d. 25. og i morgen skal jeg heller ingen steder, men d. 24., i dag og på lørdag, der er maden lidt løssluppen. Og så igen 31/1, d. 2/1 og d. 3/1 (min fødselsdag!) – ja, jeg får mig altså et par solide “treatmeals” i den næste periode :) Men jeg passer min træning og cardio, og i dagene mellem alle disse arrangementer er jeg strict.

Mit bedste råd til andre i samme situation er endnu engang, at man ikke skal overkompensere for at nyde maden. Lad være med at have dårlig samvittighed eller “straffe” jer selv for det. Ligesom man ikke taber sig at ét sundt måltid, tager man heller ikke på af ét usundt måltid. Og heller ikke af 3-4 stykker fordelt over en uge.

Jeg dyrker personligt fortsat “blot” mine 30-45 min. cardio hver anden dag, styrketræner dagligt og springer ingen af mine måltider over herhjemme. Til gengæld tænker jeg over at det jeg spiser hjemmefra skal være så mættende og fiberrigt som overhovedet muligt, så der er lagt en bund, og jeg ikke kommer til at overspise.

20131226-211010.jpgBillede fra dagens skulder-session. Mullerne kan vist godt lide julemad!

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens træning