Opskrift: Protein ris à la mande

Interview: Bodyfitnessatlet Tanja Street

Til DM i 2012 stod Tanja og jeg side om side i bikini-klassen. Ingen af os ramte den form vi ønskede, men vi vidste begge to at det ikke var sidste gang vi skulle stå på den scene…

Tanja valgte at skifte til bodyfitness i 2013, og det har vist sig at være det helt rigtige valg for hende! Hun endte nemlig med at tage guldet til Newcomers og fik en rigtig flot 3. plads til DM. Sikke en udvikling – og på blot et år!

Tanja har bevist at hun er en fighter og en pige der ved hvad hun vil, så jeg er meget glad og stolt over, at hun har lyst til at dele sine erfaringer med jer her på bloggen :)

1383850_10151900376674197_371787101_n

Hvad fik dig til at stille op i en fitness konkurrence?
Hvad fik mig til at stille op? Jeg har siden jeg var lille altid dyrket meget sport og fodbold var min store passion. Jeg spillede fodbold i mange år, og var faktisk ret god til det. Jeg har altid været et konkurrence menneske og har altid presset mig selv til det sidste. I øvrigt er jeg jordens bedste dårlige taber – ØV hvor jeg hader at tabe. Så har nok altid lige presset citronen lidt ekstra.
For at gøre en lang historie kort, så stoppede jeg med min fodbold og tog mange kg på. Jeg blev nærmest besat af at træne, ville for alt i verden gerne ned i vægt. Efter at have været og se Loaded cup i 2012, besluttede jeg mig for at prøve kræfter med bikini klassen. Det ene øjeblik tog det andet, og vupti, så stod jeg på scenen til DM 2012. Jeg ramte på ingen måder den form jeg skulle og det blev ikke til nogen succes. Men jeg tabte ikke modet. Jeg kontaktede Peter Lagermand og han hjalp mig med at finde viljen og styrken til at nå mit mål. Som nu var bodyfitness. Jeg var på alle måder i trygge hænder.

Hvorfor valgte du at skifte fra bikini til bodyfitness?
Jeg valgte at rykke til bodyfitness fordi pigerne i den klasse inspirerede mig meget, jeg var fascineret af deres fysik og jeg følte jeg passede bedre ind der.

1237036_10151809631194197_1412560198_n

1377553_593965843994444_287473874_n

Har du nogle gode råd til at holde fast i de gode vaner efter en konkurrece? Har du oplevet udfordringer på dette punkt?
Jeg synes det kan være svært at holde fast i vanerne lige efter en konkurrence, man føler et kæmpe tomrum og der er så mange ting man har undværet, som man gerne liiige vil smage. Men tror bare det handler om at komme så hurtigt som muligt tilbage til en fornuftig plan. For mig har det hjulpet at holde fokus på næste konkurrence.

Hvordan ser en typisk træningsuge ud for dig?
En træningsuge for mig hedder 3 dages styrketræning, 1 dag “fri” dog med 1 times cardio. Så jeg kører det man kalder et 3 dages split.

1. dag står på ben… Og kun ben. For fuld skrue :) Jeg har kørt mest baglår og bagdel, da jeg havde gode lårbasser pga. fodbold.
2. dag: Bagskulder, ryg og biceps.
3. dag: Skulder, triceps og bryst.

Hver anden dag kører jeg mave.

524437_10151915318809197_2124504423_n

Har du en yndlingsøvelse?
Min yndlingsøvelse… Hmm, jeg har et par stykker. Men squat er nok min absolutte yndlings. Jeg elsker at træne ben og presse mig selv til der ikke er mere at give af. Jeg har ret stærke ben pga min fodbold, så måske jeg synes det er sjovere af den grund. Hvis jeg ikke kan komme ud af sengen dagen efter, eller sidde på enden, så har jeg det helt fantastisk!

1392564_10151897408269197_177253318_n

Hvad spiser du til aftensmad på en typisk diæt-dag?
Min aftensmad på en diæt består af 300 gram grøntsager, typisk broccoli eller asparges, det elsker jeg, og så 150 gram torsk.. Plus en shake før sengetid… ;)

Benytter du dig af kosttilskud? Hvis ja, hvilke?
Jeg bruger ISO100 med chokolade. Elsker den og kan ikke få nok.. Ellers bruger jeg aminosyrer under og efter træning. Aminosyrer og glutamin efter træning. Ellers bruger jeg ikke noget, udover selvfølgelig mine vitaminpiller… Der bruger jeg multivitamin, C-vitamin, fiskeolie og magnesium.

1382262_608017265920195_412700235_n

Hvad er dit bedste råd til andre, der overvejer at stille op?
Mit bedste råd til andre der vil stille op, er nok, at de skal finde en coach der ved hvad det handler om. En coach som selv har stået på en scene, og en coach de føler sig trygge ved.

Hvad er dine planer for fremtiden?
Måske Loaded Cup, BMR Grand Prix eller Oslo Grand Prix i 2014… Hvis formen tillader det og hvis jeg føler jeg kommer i en bedre udgave. Nu må vi se… :)

Hvis du vil høre mere fra Tanja, så kan du finde hende på Instagram @tanjastreet.

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: Protein ris à la mande