Æggehvide-scramble med valnødder og hindbær

Status og dagens træning

Da jeg skulle møde på arbejde kl. 8, var jeg i træningscenteret allerede kl 6, for at nå min styrketræning først. I dag stod den på ryg, og jeg havde en ok energi, efter at jeg fik lidt kulhydrater igår og nu har justeret diæten lidt op i kalorier og kulhydrater fremadrettet. Jeg går fra 1500 kalorier dagligt til ca. 1800. Stigningen bliver primært i form af ekstra kulhydrat til morgen og inden træning.

Tidligere i dag har jeg skrevet et laaaangt indlæg på min Instagram (amandalouisedk) om hvorfor det er nødvendigt, og da de fleste af jer også følger mig derinde, tænker jeg at der ikke er nogen grund til at jeg genfortæller hele historien her på bloggen. Kort kan jeg dog sige at jeg simpelthen glemte at lytte til min krop, og at jeg fik justeret mig selv alt for langt ned i kalorier, hvilket har gjort at jeg i de sidste mange dage ikke har kunne træne eller fungere ordentligt.
Jeg er min egen diætist og træner, og i forhold til denne konkurrence, så prøver jeg mig frem med mig selv som forsøgskanin. Nu fandt jeg så ud af hvor langt min krop kan acceptere at blive presset…

Jeg skruede kalorierne så langt ned, fordi jeg lod mig selv blive stresset over at vide hvordan pigerne jeg skal op imod ser ud, i forhold til mig. Så i forsøget på at tilpasse mig konkurrenterne glemte jeg, at jeg jo i et helt år har arbejdet på at komme på scenen med et fyldigere look. Det er ikke noget jeg skal begynde at ændre på 4 uger før scenedagen!

Min fedt% er lige nu på 14-15 stykker, og målet har været at ramme omkring 12-13% til scenen. Jeg ville gerne stå skarpere på underkroppen end jeg kommer til, men jeg har prioriteret at opbygge masse så længe som overhovedet muligt, og jeg har hele tiden vidst, at det nok ville resultere i at jeg er lidt mindre konditioneret end hvad der ville være optimalt.
Men sådan bliver det. Jeg har to uger endnu, og herfra ændrer jeg ingenting. Nu kører jeg bare på, og så må vi se hvordan det hele ender :)

Lige meget hvad, så lærer jeg meget nyt om mig selv, min krop, træning og kost på denne rejse. Den viden og de erfaringer er uvurderlige, og det er alle kampene og lidelserne værd i sidste ende :)

20130922-153611.jpg

20130922-153602.jpg

20130922-153621.jpg

Dagens træning var en omgang ryg, og som jeg skrev tidligere havde jeg faktisk lidt energi i kroppen for første gang i laaaaang tid. Det var ikke en fantastisk træning, men det har skønt at kunne give den lidt gas, og mærke musklerne arbejde!

I programmet indgår en mase pullups med forskellige greb, så ryggen rammes fra alle vinkler. Tænk engang, sidste år kunne jeg ikke tage en eneste pullup, og nu kan jeg faktisk tage 4-5 Wide Grip Pullups på en god dag! I første sæt ;)

20130922-153629.jpg

Udover dette har jeg været i gang med rengøring på job hele dagen, så nu er jeg hjemme og skal slappe af og have lidt at spise, inden den står på 8-10 km. løb i aften :)

4 Kommentarer

  • Asta

    Hvor er din smukke sportsbh mon fra? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amandalouise

      Hehe.. H&M :) Tror den kostede 129,-
      Den er rigtig god :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Du har haft problemer med din ene skulder, ikke? Fik jeg nemlig sidste onsdag med min ene skulder/arm og har ikke kunnet træne optimalt siden hen. Ved ikke om det er en muskel, der har sat sig i klemme eller noget lignende, og jeg har fået massage et par gange nu. Hvad var der i vejen med din, og hvad gjorde du for at få den god igen? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amandalouise

      Jo, og det har jeg sådan set stadig.
      Jeg har en irriteret supraspinatus (en del af rotatorcuffen) og den vågner ind imellem. Desuden har jeg en del problemer omkring mit venstre skulderblad, da jeg har skæv ryg.
      Så dit problem er forhåbentlig mindre komplekst end mit ;)

      Jeg vil anbefale dig at gå til en god fysioterapeut, som kan se nærmere på hvor præcis din skade sidder og give dig de rigtige øvelser.

      Alternativt bør du holde pause fra skuldertræningen indtil smerterne er væk, og så langsomt træne den op igen – med fokus på de små muskler (rotatorcuffen)

      Håber det hjælper en smule :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æggehvide-scramble med valnødder og hindbær