Dagens træning

Aktiv hviledag

20130606-135102.jpg

Min stakkels krop er helt kvæstet efter den sidste uges træning. Jeg ville egentlig have ventet med hviledag indtil søndag, men her til morgen var jeg øm i alle muskler og vægten var steget med 2 kg. siden sidste uge, så det var på tide med en pause.

Min vægt er altid ekstra høj når jeg har meget DOMS, og en hviledag kan tit være det der skal til, for at den falder igen. Skøre krop! ;)

Jeg er dog ikke meget for sleeet ikke at lave noget aktivt, og da jeg ikke kunne sove ret længe i morges endte jeg med at kunne nå med på en hatha-yoga time.

Hatha er en mindre hård yogaform, hvor stillingerne er lettere end i fx. vinayasa/asthanga og “flow”. Fokus er på vejrtrækningen og at holde strækkene i længere tid.

Med en træt krop og en eksamensstresset hjerne, så var det lige præcis det jeg havde brug for. Skøn time!

Og så vil jeg lige dele en lille personlig sejr ;) Jeg dyrkede meget yoga før i tiden, men kunne dengang ikke ret godt komme op i fuld bro, og kunne slet ikke holde stillingen. I dag ville jeg så lige prøve.. Og vupti, så stod jeg der! Det var så nemt at jeg næsten blev helt overrasket :) For mig et det et tydeligt bevis på hvor meget stærkere jeg er blevet igennem de sidste par år.

Efter timen gik jeg en lille tur i solen, inden jeg skulle over på studiet og lave gruppearbejde. Vi skal aflevere eksamenopgave i morgen, så der var en del detaljer der skulle på plads.

20130606-135111.jpg

På Instagram fik jeg en lille kommentar om at det er sejt at jeg tør gå i så korte shorts.. Og tak for det ;)

Jeg vil dog lige komme med en lille kommentar omkring det. Jeg er nemlig slet ikke tilfreds med mine ben som de er lige nu, og det er faktisk netop grunden til at jeg helst går i korte shorts! Når jeg har shorts på, så bliver jeg hele tiden mindet om mit problemområde, som er sådan en fedtpude øverst på begge inderlår (i kan ret tydeligt se den på det øverste billede).

I dag vejer jeg 79 kg., men jeg havde den også da jeg var nede på 66 kg. til DM, så jeg ved at den er komplet ligeglad med om jeg generelt taber mig eller ej. Den eneste måde jeg kan komme af med den på, er, hvis min overall fedtprocent kommer ned. Og på den måde bliver mit svage punkt min største motivationsfaktor.

I’m gonna get that bitch ;)

4 Kommentarer

  • Rikke Bundgaard

    Skøn indstilling – you go get it girl!!!

    Og en vægtøgning på 2 kg – kan jo komme af mange ting, men mon ikke vægten er faldet igen efter en tiltrængt hviledag, hvor krop og ikke mindst hjerne har fået lidt ro – det burde give mindre stress og dermed slipper kroppen en masse væske :) Selvom det kan være svært at lade være nogle gange, så er ro det eneste krop og hovede behøver :p

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Du er SÅ sej!!!!!!!!! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann Sofie

    Vil lige sige tak for at være en rigtig god motivation! Jeg har selv trænet fitness gennem mange år, men for ca. 2 måneder siden valgte jeg at starte på et helt nyt og mere seriøst program med brug af masser af dumbbells, hvilket har givet tydelige resultater! Jeg har knæproblemer og har derfor svært ved at lave lunges, squat og deadlift – desværre.
    Men selvom det har givet resultater, har det også givet lidt negative resultater i og med, mit tøj er “skrumpet”, er simpelthen blev bredere over bryst, ben og arme, men når jeg ser, du vejer 79 kg, får jeg det pludselig godt. For du har en vildt flot krop, og giver mig lyst til at beholde mit mål om at blive fit frem for “skinny bitch”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • admin

      Hej Ann Sofie

      Tusind tak for din søde besked, hvor er det bare dejligt at høre at jeg giver dig lyst til at fortsætte den hårde træning :)

      Jeg kender godt det med at tøjet “skrumper” lidt, eller i hvert fald sidder anderledes.. Jeg kan godt selv savne et par tynde arme og helt slankere lår til tider. Men så tænker jeg bare på hvor meget energi og selvtillid jeg får af min styrketræning, og hvordan min krop er fast og pæn uden tøj på ;)
      Jeg håber at du fortsætter med at arbejde hen imod det mål som du ønsker :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens træning