Saturday hangover

Jeg er en smule træt og hungover efter julefrokost med arbejdet i går.
Startede dagen med et par timer på job og bagefter gik jeg en lang tur for at få lidt liv i kroppen.

Da jeg kom hjem lavede jeg min yndlings semi-sunde tømmermands mad: sunde burritos. Yummy!

Derudover har jeg fået finpudset mit kommende træningsprogram, som jeg starter på i morgen. Det varer 6 uger som test, og ser jeg resultater på det vil jeg forlænge det til 12 uger eller mere. De første 4 uger bliver med meget lidt cardio, men det vil blive introduceret i forbindelse med diætstart og derfra øges mængden langsomt frem imod mit marathon.

Nu mangler jeg kun at få sammensat kostplanen. Jeg regner med at starte diæt i januar. Denne diæt varer indtil jeg eventuelt starter prep til DM 2013, hvis jeg vælger at stille op igen. Den er ikke lige så striks som de 14 uger op til DM, men jeg vil holde fast i en del af principperne, blandt andet i forhold til timing af fedt/carbs, spisedage og ingen alkohol…

– Hvorfor slet ingen alkohol?

Først vil jeg understrege at det er vigtigt for mig ikke at blive fanatisk, så hvis jeg virkelig har lyst tager jeg gerne en øl eller et glas vin. Men jeg kan sagtens have det sjovt og koble af uden alkohol, så hvorfor ikke bare fortsætte den stil?

Jeg kan konkludere at min kondition blev helt fantastisk god efter få måneder på diæt uden alkohol. Det kan selvfølgelig være al den sunde mad, men jeg har en idé om at det også gjorde en forskel at jeg ikke rørte noget med procenter.
Hvis du vil vide mere om alkohols påvirkning af kroppen kan jeg anbefale denne artikel som kort opridser lidt facts.

Det kan være nice to know hvad der egentlig sker i kroppen når du drikker, også selvom du vælger at drikke videre ;)

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pic of the Day