"I always loved running..."

Morgencardio

I dag tog jeg igen ned i fitnesscenteret for at klare min morgencardio :)

Træningen bestod af intervaller på løbebåndet i et relativt roligt tempo.

Når jeg løber på løbebånd indstiller jeg det altid til en hældning på 2,0.
Man skal lige vænne sig til det, men på den måde imiterer jeg udendørs forhold som let modvind/bakker. Jeg vil jo gerne være god til at løbe udenfor, ikke indendørs på et løbebånd.

Princippet i dagens træning er at hver gang jeg når “steady-state” (iltforbruget svarer til iltoptagelsen) bliver jeg der lidt, og så rykker jeg tempoet en lille smule opad igen.
Effekten på sigt er at det skulle kunne hjælpe mig til at forbedre min kondition, og øge mit grundtempo på længere distancer.

Desuden kan jeg på denne måde løbetræne om morgenen, fordi jeg lægger roligt ud og har korte pauser undervejs. Dermed får kroppen tid til at tilpasse sig den gradvis hårdere belastning, uden at jeg syrer til eller bliver udmattet.

I dag øgede jeg det sidste, langsomme interval til ca. 8 min. og så gik jeg i 15 min. efterfølgende. Total træningstid: 55 min.

4 Kommentarer

  • Julia

    Du er så fandens sej!!! – Det er helt vildt så meget du træner, og hvor godt du lige gør det! … Jeg er personlig ikke så glad for løbebånd, da jeg netop føler at mine lægge syrer meget hurtigt. Har du en idé til hvad jeg kan gøre, for at dette ikke sker? – og er Crossmaskinen ligeså god som et løbebånd, i forhold til bedre kondition?
    Hilsen Julia, :) – Som læser din blog hver eneste dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • admin

      Tusind tak Julia, dejligt at du kan lide bloggen! :)

      Syrer dine lægge kun til når du løber, eller er det også ved andre typer træning?
      Hvis det er ved alle typer træning og/eller du lige et begyndt at løbe, så skyldes det med al sandsynlighed at din kondition er for dårlig. Jo bedre den bliver, jo mindre vil problemet blive.

      Syrer dine lægge kun til på løbebåndet, og er du ellers i god form, så kan problemet ligge i dine løbesko.
      Har i hvert fald hørt om at det kan være et problem ved fx. for store løbesko, fordi man spænder op i foden og i læggen for at holde skolen på plads.

      Crossmtraineren er i teorien bedre for din kondition end et løbebånd, fordi du bruger hele kroppen. Men modstanden skal selvfølgelig være relativt høj før det giver mere end løb :)

      Mange hilsner Amanda Louise

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor fedt med et inspirerende “interval” program med forskellige hastigheder.

    Hvordan har du fundet dit steady-state punkt? :-)

    Vh. Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • admin

      Hej Louise :)

      Steady-state er ikke på den måde et konstant punkt man kan finde frem til.
      Det er en tilstand hvor dit iltoptag svarer til dit iltforbrug, og du dermed træner aerobt (energiomsætningen foregår med ilt til stede)
      Så snart du øger intensiteten i din træning rykkes du ud af steady-state, men hvis intensiteten ikke er for høj og du har nok fedt/glykose til stede, så vil du efter lidt tid nå steady-state ved den nye intensitet.

      Jeg ved af erfaring at 10,5 km/t er et godt udgangspunkt for mig, fordi jeg normalt kan løbe 1-2 timer i den hastighed.

      Hilsen Amanda Louise

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"I always loved running..."