Amanda Latona

Status: 7 dage tilbage

For 3. dag i træk siger vægten 68,5 kg, men det er ok. Den faldt meget i sidste uge og nu spiser og træner jeg igen, så det er fint hvis den lige skal stabilisere sig, inden vi tager endnu et ryk i forbindelse med væskeudtømning i næste uge.
Og tænk engang.. På det her tidspunkt præcis en uge fra nu, så er det hele overstået :)

Dagen i dag har jeg brugt på at vaske tøj og gøre rent i lejligheden. Efter at have fået lidt at spise de sidste par dage, så vågnede jeg i morges og var fuld af energi. Det holdt sådan ca. indtil jeg havde været i vaskekælderen med første vask ;) Men nu var jeg jo gået i gang… Måtte tage et par pauser undervejs for lige at fylde lidt ny energi på systemet, men har fået ordnet en masse. Blandt andet båret en utrolig tung dør op på loftet, helt alene. Jeg er meget stolt!

Om lidt skal jeg hente den sidste vask op fra vaskekælderen, og så går turen til SATS hvor der venter cardio, ryg+skulder-træning og lidt posering.

Billederne er fra i morges. Selvom vægten ikke rykker sig synes jeg min talje var smallere i dag end den plejer at være… Må næsten tage mål i morgen og se hvad den siger.

20120930-171141.jpg

20120930-171256.jpg

20120930-171128.jpg

12 Kommentarer

  • louise

    hvor er din smukke sportsbh fra? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser du bare godt ud! (undskyld mig, men det må man altså godt sige ;) )
    Jeg følger dig dagligt, og hver er det bare inspirerende at følge din seje kamp. Det så vildt at se, hvordan du kæmper, selvom det er sindsygt hårdt…. Glæder mig så meget til at se “resultatet” af din lange kamp! :)
    Held og lykke med den sidste uge, den skal du nok klare! Jeg hepper i hvert fald på dig ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • admin

      Mange tak! :)
      Jeg holder ud og gør hvad jeg kan for at ramme formen på dagen! ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Hold nu op hvor ser det bare godt ud:-) Der er virkelig sket meget på de sidste billeder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor ser du fantastisk ud! Elsker at se hvor meget din krop har udviklet sig, det er så inspirerende, og det har været god motivation for mig til at komme igang og til at fortsætte!

    Jeg har et lille spørgsmål, som jeg håber du måske kan hjælpe mig med. Jeg træner cardio ved at løbe, men jeg er nu begyndt at få ret store (godt nok fastere) lår, hvilket jeg ikke er så interesseret i, da jeg i forvejen har naturligt store lår. Er der en måde at træne cardio uden at få så pumpede lår? :)

    Held og lykke med det sidste! // Nicole :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • admin

      Tusind tak! Og dejligt at du selv har fundet og holdt motivationen :)

      Jeg tror du skal lede efter årsagen til at dine lår synes større et andet sted end hos din løbetræning, da løb i sig selv nærmere stimulerer til at tabe muskelmasse.
      Hvordan ser din kost ud? Spiser du mere efter du er begyndt at løbe?

      Har du målt dine lår før og efter du begyndte at løbe, eller føler du bare at de er vokset?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er ret opmærksom på min kost, jeg har længe prøvet at spise sundt og er i den seneste tid begyndt at bevæge mig over i paleo.

      Nej jeg har ikke målt, men jeg synes at kunne se at musklerne på mine ben bliver større – jeg tænker det måske har noget at gøre med, at jeg hver gang jeg løber, har jeg noget tid hvor jeg sætter løbebåndets fart ned til gå-tempo og til gengæl har høj incline – hvilket jeg virkelig føler i mine ben? Ved ikke om det giver nogen mening.
      Men du siger altså at jeg godt kan fortsætte med at løbe og ikke burde gøre mine lår større?

      Tusinde mange gange tak for svar! Det er så sødt af dig :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • admin

      Har du prøvet at tælle kalorier i et par dage, bare for at se hvad du ligger på i gennemsnit? Også over weekenden hvor der evt. ryger lidt ekstra ind i form af alkohol og god mad. Paleo er rigtig fint og sundt, men der kommer nemt for mange kalorier ind hvis man er 50/50 af paleo og traditionel :)

      Lige præcis det med at løbe og gå op ad bakke på løbebånd er faktisk en del af den træning, der har gjort at jeg har tabt mig 8 cm. om hvert lår ;)
      Kredsløbstræning over længere tid er generelt muskelnedbrydende nærmere end muskelopbyggende, sådan groft sagt.
      Men hvis du ligger i kcal overskud, og samtidig træner hårdt, jamen så er kroppens naturlige respons at opbygge en større muskelmasse så den bliver bedre til at klare de udfordringer du giver den.

      Umiddelbart tror jeg altså stadig du skal finde årsagen i kosten (ikke at du spiser usundt, men måske lidt for mange kalorier), og jeg synes du skal udelukke det før du skifter træningsform :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Okay, det kan sagtens passe. Jeg vil prøve at holde bedre øje med det. Tillykke med at du har tabt så meget, og tusinde tak for svar! :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • admin

      Det var så lidt og tusind tak :) Held og lykke med det! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amanda Latona