5 uger endnu…

Det er rimeligt hårdt med det her DM-prep for tiden. Kroppen begynder at komme ud hvor den ikke er helt tilfreds længere, og jeg er så træt af at leve på diæt.
Jeg vidste jo godt at det her tidspunkt ville komme, og det er nu den mentale del af sporten sætter ind. Når man skal forsøge at passe sin hverdag og træning, i mens kroppen skriger på mad. Det er denne del der adskiller vinderen fra resten ;)

Jeg har været på diæt i 9 uger nu. Størstedelen af tiden har det ikke været en vægttabs-diæt, så jeg har fået rigeligt med mad. Jeg har ligget stabilt omkring 69-71 kg., men har skulle træne hårdt og intensivt for at opbygge muskelmasse så jeg kunne få et mere “stramt” look og større harmoni mellem overkrop og underkrop.

Diæt-maden smager godt og jeg elsker min træning, så jeg har egentlig haft det relativt let det meste af tiden. Men som tiden går er jeg begyndt at løbe ind i problemer.
Jeg er træt af at “nogen” bestemmer alt hvad jeg spiser og jeg er træt af at jeg igen og igen skal gå og blive mere træt og slap som ugen går.
På spisedagen får jeg fyldt alt op igen, og det er den bedste dag på ugen :) Men dagen efter bliver jeg helt ked af det, fordi jeg ved at jeg skal igennem hele ugen og trætheds-processen endnu engang.

Jeg ved hvorfor jeg gør det her, og jeg ved at det er mit eget valg, så det er ikke fordi i skal synes det er synd for mig ;) Det er bare hårdt.
Måske især pga. studiestarten som jeg rigtig gerne ville fokusere på. Det er bare umuligt at være opmærksom, glad og social når man er så presset fysisk og psykisk. Alt der ikke kører på rutinen er en kamp.

Men når jeg er igennem det her, så vil hele processen og oplevelsen have udviklet mig.
Når jeg møder forhindringer i fremtiden vil jeg kunne se tilbage på dette og vide at jeg kan klare alt, så længe jeg bare er stædig nok.

Min motivation kommer indefra. Det her er min kamp med og imod mig selv.